23948sdkhjf

Murerblokade efter konkurs

Manglende løn bremser boligprojekt i PH Park i Hørsholm

Byggeriet af over 200 leje-og ejerboliger i PH Park på den tidligere sygehusgrund i Hørsholm har i tre uger været ramt af en 3F-blokade.

Det skyldes, at 27 murere ikke har fået udbetalt løn siden 25. maj efter deres arbejdsgiver Allan Hoxer - underentreprenør - gik konkurs, skriver sn.dk

Ifølge det lokale medie betyder strejken, at arbejdet med facaderne bliver forsinket. 

Desuden risikerer kommunens anlæg af en park at blive påvirket. Påvirkningen afhænger af, om parkentreprenøren kan ordne andre ting, indtil murerarbejdet er færdigt, oplyser Katrine Langer, der er centerchef for By og Miljø i Hørsholm Kommune, til lokalmediet.

Hun fortæller videre, at kommunen er i dialog med ejendomsudvikleren Calum, hvor meldingen lyder, at man regner med, at konflikten snart er ovre. 

Også hos Dansk Boligbyg A/S, der er totalentreprenør på projektet, er håbet, at arbejdet snart genoptages. 

- Lige nu er vi i en fin dialog med 3F og Dansk Industri, og jeg tænker, at en løsning er snart forestående. Mere kan jeg ikke sige nu, oplyser direktør for Dansk Boligbyg Vest, Kris Houmann, til sn.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094