Minister om PFAS-plan: - Når vi finder noget, håndterer vi det
Af Danskerne er blevet lovet en national handleplan for håndtering af de giftige fluorstoffer PFAS, siden august sidste år, men den lader vente på sig.
Det gør den, fordi man ønsker at lave en grundig og målrettet plan, der tager højde for den nyeste viden. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til Fagbladet Ingeniøren.
- Hvis det var sådan, at der ikke var sket noget i de otte måneder, så ville jeg synes, at det var dårligt arbejde. Men i den her måned bliver PFAS-testningen af vores drikkevand udvidet med 10 ekstra stoffer og vores finanslov har midler sat af. Så der sker hele tiden noget. Vi har ting, som vi håndterer som situationen med de økologiske æg, så det nu er helt sikkert at spise dem for alle aldre. Når vi finder ting, håndterer vi dem - ikke kun ved at slukke en lille brand, men på en strukturel måde, så problemet ikke gentager sig. Det håndterer vi jo, og så bygger vi det ind i en national handlingsplan, siger han til Ingeniøren.
Fakta om PFAS-stoffer
- PFAS er en stor gruppe af syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne
- Tidligere indgik PFAS-stoffer i brandskum, men de har også været brugt i fødevareemballage, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling
- Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark. Stofferne er svært nedbrydelige og er blandt andet blevet påvist i de områder, hvor der før er brugt brandskum
- Til gruppen af PFAS-stoffer hører PFOS. PFOS er blandt andet blevet fundet i store mængder i kød fra kvæg, som har græsset på en mark ved Korsør. Det giftige stof havde spredt sig til marken fra en brandskole
- PFOS mistænkes for at kunne give lever-og nyreskader, påvirke immunsystemet og fostres udvikling og regnes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Stoffet er næsten umuligt at opløse, når først det er i kroppen
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen
Professor har advaret
LynetteholmNews har tidligere fortalt om, hvordan det, trods stor fokus på PFAS-stofferne, ikke er et krav, at den jord, som Lynetteholm skal bygges af, bliver testet for PFAS, før den bliver opfyldt i perimeteren i havet.
Det har professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, advaret imod.
- Det kan ikke nytte noget, at vi har fokus på, at der ikke må være PFAS i mælk, æg og kød, men at man så potentielt fylder jord med PFAS ud i nærheden af vores farvande, sagde han til LynetteholmNews.
For forskning viser, ifølge Grandjean, at PFAS-stofferne er vandopløselige, og derfor er der risiko for, at de siver ud, hvis jorden til Lynetteholm indeholder stofferne. Derfor mener professoren, at det netop bør tages med i den nationale handleplan.
- Vi har allerede et problem med PFAS i vores fisk, og vi ved, at fisk er en af de vigtigste kilder til at vi får PFAS i kroppen, og det gælder både fisk og skaldyr fra både fersk- og saltvand. Det er man nødt til at tage med i den nationale handlingsplan for PFAS, som vi blev lovet i efteråret, men som vi ikke har set endnu, lød det fra professoren i april.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) sætter overfor Ingeniøren ingen dato på handleplanens offentliggørelse af respekt for embedsfolkene, og fordi han mener, det skal være, hvad han kalder "et ordentligt stykke arbejde", før planen kan præsenteres for danskerne.
Rigsrevisionen har tidligere i en rapport til Statsrevisorerne kritiseret Miljøministeriets håndtering af PFAS i perioden fra 2007 til 2021.
Artiklen er en del af temaet Lynetteholm.
