23948sdkhjf

Fugleflugtslinjen Rødby-Puttgarden fylder 60 år i dag

Fugleflugtslinjen, som er kælenavnet for ruten Rødby-Puttgarden, blev indviet i 1963, og søndag fyldte ruten 60 år. 

I den anledning har rederiet Scandlines, som besejler ruten, skrevet om rutens historie:

Både den tyske Forbundspræsident Lübke og danske Kong Frederik IX lagde vægt på, at færgeforbindelsen mellem de to lande skulle bidrage til gensidig kulturel og politisk forståelse mellem to folk, deres kultur og politik samt samhandel. De udtrykte også et ønske om, at ruten skulle fremme det europæiske samarbejde.

Den 30. april var det broen over Femernsund, som kunne markere 60-året. Broen blev bygget som ’Fredens bro’ til Skandinavien efter krigen og skabte grundlaget for færgesejladsen til Danmark. Siden 1999 har broen være fredet.

Da færgeruten åbnede, var den ejet af Deutsche Bahn på tysk side og DSB på dansk side. Trods det delte ejerskab investerede de to selskaber i 1997 i fællesskab i fire nye færger til ruten – de færger, vi kender i dag og som sejler på Femern Bælt.

Siden åbningen i 1963 har Fugleflugtslinjen transporteret 315 millioner passagerer over Femern Bælt, oplyser Scandlines.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094