23948sdkhjf

Niras henter bæredygtighedsdirektør

Der er tale om Lis Thodberg, der fremover vil være  ansvarlig for at koordinere og videreudvikle Niras' bæredygtighedsydelser for kunder inden for procesindustri

Bæredygtighed er kommet langt op på dagsordenen og er også et strategisk fokus hos den rådgivende ingeniør Niras, der har hentet Lis Thodberg som ny bæredygtighedsdirektør inden for procesindustri. 

Hun vil være ansvarlig for at koordinere og videreudvikle Niras' bæredygtighedsydelser for rådgivervirksomhedens kunder her.

- Med denne nye rolle og med ansættelsen af Lis Thodberg ønsker vi at styrke vores fokus på at levere bæredygtige løsninger til vores fødevare- og pharma-kunder. Vi har til hensigt at udvide vores portefølje af tilbud til at omfatte flere grønne brændstoffer som alternativ til fossilbaserede, siger Thomas B. Olsen, der er Senior Vice President for procesindustri i Niras. 

Vil gøre en forskel

Lis Thodberg er uddannet cand.scient. i biologi og kommer til Niras fra en chefstilling inden for bæredygtighed i NNE A/S. Her har hun ledet en afdeling, der leverer bæredygtige designløsninger til store life science-investeringer i Nordeuropa.

Hun har desuden erfaring fra virksomheder som Solum A/S, Sweco og Alectia samt fra brancheforeningen Landbrug og Fødevarer og Rudersdal Kommune.

- Med Lis om bord ønsker vi at styrke og integrere vores bæredygtighedsydelser og -værktøjer i dialogen med vores globale kunder, siger Thomas B. Olsen.

Hovedpersonen selv ser frem til at det nye karriereskridt:

- I hele min karriere har jeg arbejdet med bæredygtighed, og jeg ser frem til at møde og arbejde sammen med talentfulde kolleger og ambitiøse kunder for at gøre en reel forskel - både for miljøet og vores kunder, siger hun. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.168