23948sdkhjf

Vattenfall installerer sidste fundament i Vesterhav-parkerne

Vattenfall har installeret den sidste monopæl i Vesterhav-parkerne og kan dermed sætte et stort flueben i byggeplanen.

Realiseringen af Danmarks næste to havmølleparker er nu kommet et stor skridt nærmere virkeligheden. Fredag kunne installationsfartøjet DEME Innovation melde ”job done”, da monopæl nummer 41 blev monteret.

- Vores overordnede tidsplan var at blive færdige i syd ved udgangen af marts måned og i nord ved udgangen af april måned. Det lykkedes, og det er vi naturligvis meget tilfredse med, siger projektdirektør fra Vattenfall, Mathilde Damsgaard.

Vattenfalls underleverandør, rederiet DEME, er også tilfredse med arbejdet og sender en særlig tak til Thyborøn Havn:

- Vi har arbejdet i området siden februar, og for første gang med havnen i Thyborøn som base. Det har været en god oplevelse hele vejen igennem. Havnen har en glimrende infrastruktur og en fleksibel service samt en højt dedikeret ledelse, og det har alt sammen været afgørende for, at projektet er gået godt, siger Jan Van de Velde, projektleder fra DEME.

Arbejdet med at nedramme monopæle har hverken i syd eller nord medført henvendelser fra borgere om støjgener. Alligevel sender Mathilde Damsgaard en særlig hilsen til indbyggerne i lokalområderne:

- Under vores arbejde med fundamenterne har vi ikke modtaget nogen henvendelser om støj, men det er ikke ensbetydende med, at folk ikke har lagt mærke til os. Jeg tror en kombination af vores åbenhed og de lokales accept har gjort en positiv forskel, så jeg vil gerne sende stor tak for tålmodigheden med byggeriet.

Takken for tålmodigheden går ikke kun til lokale mennesker, men også den flok delfiner ved Thyborøn Kanal, som Vattenfall sammen med Syddansk Universitet samt natur- og undervandsfotograf Lars Mikkelsen har haft særlig fokus på.

- Vi har sammen med partnere målt støjen helt henne i kanalen samt observeret delfinernes adfærd, mens vi nedrammede monopæle. Vi er rigtig glade for, at delfinerne fortsat er i området og ikke ser ud til at have ændret adfærd, siger Mathilde Damsgaard.

De næste skridt i byggeprocessen er:

April-Juni: Trækning af kabler mellem møllerne og fra møllerne til kysten. Søkablet trækkes i land og forbindes med landkablet på stranden ved både Klegod og Vejlby

Juli-efteråret: Mølletårne og -vinger installeres.

December: Anlægsarbejder færdigt og havvindmølleparkerne i fuld drift.

Kilde: Vattenfall

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.877