"Tudetosset": Går glip af enormt solcellepotentiale
Planen var at spille på alle de grønne tangenter, da linjerne for en omfattende energirenovering skulle tegnes for den almene boligafdeling Hedelyngen i Herlev. Udover efterisolering, nye træbeklædninger, vinduer og tage var der som grøn prik over i’et også lavet et oplæg til at integrere solcelleanlæg øverst oppe.
Sidstnævnte er dog langt fra gået som ventet og eksisterer indtil nu kun som et mindre pilotprojekt. Det fortæller Hans Jørgen Larsen, afdelingsformand i Hedelyngen.
For hurtigt stod det klart, at solcelleprojektet ville blive mere besværligt og en dårligere forretning, end projektets rådgiver først havde anslået: Helt op til 25 pct. dyrere i etablering og driftsomkostninger.
Fordyrelsen skyldes blandt andet reglerne på området og den måde, de tolkes af elselskaber landet over: Et nyt solcelleanlæg skal nemlig splittes i lige så mange enheder og teknikskabe, som der er bygninger – og at man ikke bare må dele strøm, som er produceret på én bygning, med nabobygningen. Det giver udfordringer i en forening i som Hedelyngen som består af mange bygninger.
- Vores rækkehusbebyggelse har 156 boliger fordelt på 36 enkeltstående bygningsrækker. Vi ville altså skulle have ét solcelleanlæg pr. bygning – hver med hver sin omgang tekniske installationer i et skur med invertere og batteri. Det er jo tudetosset, at vi skal have det for hver bygning, for det behøver man slet ikke, og det vil fordyre projektet markant og skæmme arkitekturen, siger formand Hans Jørgen Larsen.
Ikke rentabelt
I brancheorganisationen BL Danmarks Almene Boliger fortæller viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey, at det er "udbredt", at solcelleprojekter skrinlægges i boligsammenslutninger som almene boligafdelinger. Reglerne gør dem til dårligere investeringer.
Problemet er nemlig også, siger hun, at almene og private lejere samt andelsforeninger ofte bliver nødt til at betale afgifter for den strøm, de producerer og bruger fra solcellerne, fordi den skal forbi dele af det kollektive elnet. Hos villaejerne kan man blive helt fritaget fra afgifterne.
- Med de nuværende regler, er det ikke økonomisk rentabelt for lejerne at oplagre eller bruge den strøm, som de selv producerer på deres tagarealer i det boligområde, de bor. Det er lige modsat de regler, der gælder for landets villaejere, som frit og uden samme betaling af tariffer og afgifter kan anvende den strøm, som de selv producerer, siger Solveig Råberg Tingey.
I en analyse fra Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Solcelleforening og IDA fra efteråret 2022 lød nogenlunde samme toner: Regler på området gør det simpelthen så dyrt og besværligt for både boligforeninger og virksomheder, at mange giver op på forhånd.
Kæmpe potentiale
Når solcelleprojekter pakkes væk hos landets lejere, betyder det, at beboerne går glip af fordele for egen pengepung. Og for dem, der skal udføre gildet, den tekniske del af byggebranchen, betyder det, at man går glip af en anseelig bunke opgaver.
BL har sammen med Ejendom Danmark anslået, at almene boliger, udlejningsboliger og andelsboliger tilsammen har 40 mio. kvm tag, hvoraf en fjerdedel, altså 10 mio. kvm, har en sådan vinkel og retning, at det giver mening at hyre en installatør til at sætte solceller op.
Brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne, der organiserer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, kalder også på, at reglerne forenkles. Den store mængde opgaver skulle der i hvert fald gerne være kapacitet til blandt installatørerne, lyder det.
- Installationsbranchen er kendetegnet ved at være enormt god til at omstille sig til markedet, så installatørerne skal nok stå klar til at sætte solceller op. Problemet er de rigide regler, der fortsæt spænder ben for at udnytte tagfladerne hos blandt andet virksomheder, kommunale bygninger og boligforeninger, og som er med til at trække tempoet ud af den grønne omstilling, siger chefkonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne Troels Harting.
Videre er der et potentielt energi-output, som er til at tage og føle på. I hvert fald hvis beregninger fra BL Danmarks Almene Boliger og Ejendom Danmark står til troende.
Hvis der blev sat solceller op på alle de 10 mio. kvm egnede tagarealer, vil det ifølge brancheforeningerne kunne give en kapacitet på 1 gigawatt ekstra pr. år. Det svarer til, hvad Danmarks to største havvindmølleparker, Kriegers Flak og Horns Rev 3. producerer tilsammen.
Lave frugter
Indtil videre er reglerne dog, som de er.
Tilbage i boligafdelingen Hedelyngen i Herlev er ét scenarie, at man må investere i et solcelleprojekt, som bliver en dårligere forretning. Et andet er, at planerne helt må arkiveres.
- Det vil være så ærgerligt, hvis vi står tilbage med en stor gennemrenovering og nye tage, men uden solceller, som vi jo ellers syntes var et vigtigt element i helhedsplanen, siger formand Hans Jørgen Larsen.
- Det er jo helt generelt tudetosset, både for os og for klimaet, at det skal være økonomisk sværere at få sat solceller op her end på parcelhuse. Der laves store milliardinvesteringer i energiøer og power to x, der opsættes solcelleparker på landbrugsjord, men her er en lavthængende frugt, nemlig de kolossale arealer på almene boligers tagflader, som man i værste fald ikke udnytter, siger han.
Fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lyder det, at det blandt andet er et hensyn borgersammenslutninger selv, som er baggrund for reglerne, at man ikke bare må dele solcelle strøm mellem bygninger.
Skal klynger af huse dele strøm - som man gerne vil i Hedelyngen - vil det nemlig blive betragtet som et "distributionsnet", oplyser ministeriet.
Det kræver bevilling at eje og drive sådan et, og det har man altså valgt, at borger-sammenslutninger ikke skal kunne. Det er blandt andet "af hensyn til det kollektive net" og fordi borgergrupperne så vil skulle underlægges samme krav, som var de et netselskab, lyder det.
