23948sdkhjf

Licitationen mener: Ros til kompetent bygherre for at ryste posen

Det er sket før. At vi her i avisen har rost Vejdirektoratet for at være en ekstraordinær kompetent bygherre. Og nu er der mere ros til Vejdirektoratet, som holder fingeren på pulsen og formår at hente gode priser hjem, når der skal bygges vigtig infrastruktur – uden at tryne entreprenørerne. 

De fleste, som har arbejdet for Vejdirektoratet, ved godt, at de kan forvente kompetent og fagligt med- og modspil. Og at en aftale, alt andet lige, er en aftale og at en kontrakt er en kontrakt, som ikke skal slæbes igennem AB18 forbehold og afvigelser.

Det er også den store indsigt i markedet, som nu får Vejdirektoratet til at dele nogle af de kommende års udbud op i mindre dele, så det ikke kun er en håndfuld af de helt store entreprenørvirksomheder som har mulighed for at byde på opgaverne. Mange virksomheder, som hidtil har arbejdet som underentreprenører for de store på opgaverne, får nu mulighed for selv at byde ind og dermed indgå kontrakt med Vejdirektoratet frem for med en stor-entreprenør.

På den måde sikrer Vejdirektoratet, at der er lidt større konkurrence om opgaverne og der skabes samtidig direkte relationer til flere af de mellemstore entreprenørvirksomheder i markedet

Selvom det ofte kan være fornuftigt for en bygherre at sikre sig gode priser ved at dyrke gentagende samarbejdsrelationer med få virksomheder, så kan det også være nødvendigt at ryste posen og åbne op for nye bekendtskaber. Det holder nemlig hele værdikæde lige tilpas stram.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.985