23948sdkhjf

Tysk gigant sætter jagten ind på leverandører

DB Netz, der står for jernbaneopgraderingen på den tyske side, afholder informationsmøde for potentielle leverandører

DB Netz inviterer nu leverandører til en digital leverandørdag.

Dette finder sted den 24. marts, hvor projektledere fra det tyske svar på Banedanmark vil præsentere arbejdet med udbygningen af en strækning fra øen Femern til Lübeck.

I alt er der tale om 88 km jernbane, der er bydende vigtig for den transitkorridor, der går fra Skandinaven til Europa, og som DB Netz selv kalder for en af de vigtigste jernbaneforbindelser i Europa.

- Det er vigtigt for os at holde kontakten med anlægsindustrien, derfor afholder vi denne leverandørdag, siger talsmand i DB Netz, Peter Mantik.

Fokus på Femern

Hele projektet et opdelt i 10 delprojekter, og denne gang vil fokus være på PFA 6, som er arbejdet på selve øen Femern. Her skal der anlægges skinner og elektrificeres frem til og med den kommende Femern Sund-tunnel.

Udbygningen af strækningen til to sammenhængende elektrificerede spor vil skabe direkte og hurtige togforbindelser mellem Hamborg, Lübeck og København i fjern- og regionaltrafik for pendlere, turister og godstransport.

I dag er der kun ét spor på strækningen, som ikke er elektrificeret, og det vil være en flaskehals i jernbanetrafikken fra Skandinavien.

Mere tempo

Tyske politikere de seneste uger har erkendt, at store projekter som Femern går for langsomt. Femern er et af de vigtigste projekter i Tyskland, og derfor har projektet nu fået høj prioritet, fortalte projektleder Jutta Heine-Seela tidligere til FemernNews.

-Vi er mere optimistiske og mener, at vi kan håndtere godkendelsen hurtigere end tidligere lød det i fra hende i januar.

Udover PFA 6 vil DB Netz også give detaljer om kommende projekter PFA 3 og 5.2, oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094