23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kemp & Lauritzen er nomineret til Danish Diversity Awards

Når Dansk Industri og Goodtalks afholder Danish Diversity Awards 2025, vil Kemp & Lauritzen være nomineret i kategorien ”Årets store virksomhed (over 250 medarbejdere)”. Kemp & Lauritzen var første gang nomineret i 2023 og havde den store ære at modtage prisen.

Siden prisoverrækkelsen i 2023 har Kemp & Lauritzen arbejdet videre med diversitets- og inklusionsdagsordenen og blandt andet udviklet Danmarks første forskningsbaserede inklusionsmåling i samarbejde med CBS Executive Fonden og CBS. 

Kemp & Lauritzen har desuden arbejdet videre med en række initiativer, herunder en intern uddannelse, hvor deres ledere bliver undervist i ”Det inkluderende lederskab”, samt et diversitetsråd, der rådgiver den øverste ledelse i, hvordan de bedst styrker diversitet og inklusion for Kemp & Lauritzens medarbejdere. 

Ane Apel, HR-direktør i Kemp & Lauritzen, glæder sig over nomineringen og påpeger, at det her først og fremmest er en ros til vores måde at være kollegaer på i det daglige. Ane fortæller: 

– Den her nominering er en anerkendelse af alle de kollegaer over hele landet, som hver dag møder ind og gør en forskel for andre. Lærlinge, der har turdet vælge en vej uden forbilleder, formændene og projektlederne, der leder med empati, og alle dem, der spørger, hvordan vi kan gøre det bedre for hinanden – og så går ud og gør det. Sammen skaber vi en arbejdsplads, hvor du ikke bare bliver accepteret, men hvor du føler, du hører til. Diversitet er et ledelsesansvar, men inklusion er alles ansvar. Derfor er jeg så stolt over nomineringen, som vi kan takke vores mange gode kollegaer i Kemp & Lauritzen for, siger Ane Apel.

Prisoverrækkelsen til Danish Diversity Awards 2025 finder sted i Industriens Hus i København den 6. maj 2025. 

Kort om Kemp & Lauritzen 
Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl, og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. For at lykkes med den grønne omstilling er Kemp & Lauritzens tekniske løsninger i dag i høj grad drevet af data og digitale værktøjer. Virksomheden har 3.000 medarbejdere landet over, og er ejet af Axel Muusfeldts Fonden, der investerer i Kemp & Lauritzens medarbejdere og i samfundet i øvrigt. Kemp & Lauritzen arbejder målrettet på at nå virksomhedens mål om at være én af landets bedste arbejdspladser med særligt fokus på sikkerhed, udvikling, fællesskab og plads til forskellighed. 

Kemp & Lauritzen A/S
Roskildevej 12
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57471719

Kontaktperson

KT
Karen Thure
Kommunikations og marketingschef
+45 22211014 KATH@kemp-lauritzen.dk

Send til en kollega

0.093