23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Se Aarhus Universitets nye eksamenshus

Rå rammer og taktile møder. Det har været omdrejningspunktet for udformningen af Aarhus Universitets nye eksamenshus, som vi afleverede til bygherre i sidste uge.

Det nye eksamenshus er skabt med en enkel og præcis materialeholdning, hvor beton og synlige installationer danner den rå, ubearbejdede ramme. Bygningen er ærlig i sit udtryk – ingen overflødig beklædning, ingen skjulte løsninger.

I kontrast til betonen tilfører træ varme og taktilitet dér, hvor brugerne møder bygningen – i vinduesrammer, håndtag, vægpaneler og inventar. De bløde, sanselige overflader skaber en intuitiv balance mellem det robuste og det imødekommende. Håndværket er tydeligt i de små afrundede detaljer, der spejler bygningens stringente linjer og forfiner mødet mellem de rå materialer.

Store vinduespartier giver udsigt over Aarhus og trækker dagslyset dybt ind i rummene. De lange kig gennem bygningen understøtter en oplevelse af åbenhed, mens bænke langs væggene giver plads til pauser. 

Vi ser frem til at opleve bygningen, når den tages i brug – møbleret, omgivet af frodigt grønt og fyldt med studerende.

P+P arkitekter er bygherrerådgiver og arkitektrådgiver for FEAS (Forskningsfondens Ejendomsselskab) med SWECO som underrådgiver. Tak for et godt samarbejde.

Læs mere her: P+P - portfolio

 

P+P Arkitekter A/S
Kystvejen 17, 5.
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994829

Kontaktperson

ALJ
Anders Lunde Jacobsen
Arkitekt / Partner
alj@pplusp.dk

Send til en kollega

0.076