Kronprinsensgade: Eksklusive boliger med smart adgangssystem
På hjørnet af Kronprinsensgade og Albanigade i Odense er der opført 18 luksuslejligheder fordelt i to bygninger. Boligerne er kendetegnet ved kvalitetsmaterialer og moderne arkitektur, der smelter sammen med Odense centrums historiske charme. De to bygninger er også udstyret med et komplet adgangssystem med retroinspirerede dørstationer og smart parkeringsstyring.
Du skal ikke befinde dig længe på hjørnet af Kronprinsensgade før, du opdager de mange eksklusive detaljer og materialer i byggeriet. Fra lejlighederne er der udsigt til Odense Å og Eventyrhaven, mens byens caféer og butikker er inden for gåafstand. Ved hovedindgangene er der monteret elegante og retroinspirerede Serie 510 dørstationer i bruneret messing. Det klassiske messingmateriale patinerer over tid og har stærke referencer til områdets historiske arkitektur og charme. Dørstationerne er udført med indbygget video og adgangskontrollæser, så beboerne nemt kan scanne sig ind i opgangen.
Sikker og tryg parkering for alle beboere
Beboernes adgangsbrik fungerer også ved indkørslen til ejendommens private parkeringskælder. Her scanner beboerne deres adgangsbrik på Nexus læseren ved indkørslen, hvorefter det integrerede trafiklys regulerer til- og frakørslen i P-kælderen. Det sikrer en smidig og sikker parkering, hvor beboerne trygt kan parkere deres biler uden fare for uvedkommende. For ekstra komfort kan beboerne tage elevatoren direkte fra parkeringskælderen og op til lejlighederne.
Læs mere om det eksklusive byggeri her.