Schneider Electrics fabrik i Ringsted er nu CO2-neutral i driften
Fra mandag den 3. marts bliver Schneider Electrics Smart Factory drevet CO2-neutralt. Målet var at opnå i CO2-neutralitet i 2029, men det er nu en realitet hele fire år før tid. Nu sættes kursen mod at skabe nul-emissioner for fabrikken.
I den lille forstad Benløse lidt uden for Ringsted, ligger der nu en fabrik, der er CO2-neutral i den daglige drift. Der er tale om Schneider Electrics Smart Factory, der har opnået det ambitiøse mål.
I 2010 satte den globale energioptimeringsspecialist et CO2-neutralitetsmål for fabrikken, der skulle opnås i 2029. Men eftersom Schneider Electrics fabrik fra den 3. marts 2025 bliver koblet op til det lokale fjernvarmenet i Ringsted, hvor overskudsvarme fra fabrikkens maskiner sendes ud til fjernvarmenettet, indfrier de målet hele fire år før tid.
”Det er simpelthen helt fantastisk, at Schneider Electric nu har skabt en CO2-neutral fabrik i Danmark, og at vi derudover indfrier vores målsætning hele fire år før planlagt. Fabrikken er et vigtigt led i vores mission om at fremme den grønne omstilling i Norden, og vi er utroligt stolte af at opnå denne milepæl og bidrage til det omgivende samfund,” siger Corentin Neuville, der er direktør for Schneider Electrics fabrik i Ringsted.
Læs den fulde nyhed om den CO2-neutrale fabrik her.
Vil du modtage nyheder fra Schneider Electric direkte i din indbakke? Skriv dig op til vores nyhedsbrev.