23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAN-doors' tidligere ejer, Nils Nygaard, er gået bort

DAN-doors’ tidligere ejer og bestyrelsesmedlem, Nils Nygaard, er gået bort den 10. februar 2025.

Nils efterlader et uudsletteligt aftryk på DAN-doors A/S og i hjerterne hos alle, der kendte ham. Som ejer og bestyrelsesmedlem var han ikke blot med til at skabe DAN-doors’ succes, men han var også en inspirerende og omsorgsfuld person, der altid satte medarbejderne i centrum.

Nils’ rejse med DAN-doors begyndte i 2008, hvor han i forbindelse med et generationsskifte trådte til som investor og erhvervede 25% af aktierne. I 2010 trådte han i bestyrelsen, og i 2015 overtog han sammen med Erling Boller ejerskabet af virksomheden med ligelig fordeling af aktierne (50/50).

Nils har haft stor betydning for DAN-doors’ udvikling. Han var visionær og engageret i at transformere DAN-doors fra en traditionel produktionsvirksomhed til en innovativ vidensvirksomhed med intelligente løsninger og unik rådgivning som en  central integreret ydelse. Hans visioner og arbejde har været med til at skabe det stærke brand, som DAN-doors i dag er kendt for verden over.

Nils havde en dyb forståelse for markedets behov og en evne til at se potentialet i nichevirksomheder. Han forstod vigtigheden af bæredygtighed og var en forkæmper for løsninger, der ikke kun var økonomisk fordelagtige, men også ressource- og miljøvenlige. Dette værdisæt er i dag idégrundlaget bag vores forretning.

Trods sundhedsmæssige udfordringer deltog Nils i DAN-doors’ 40-års-jubilæum i maj 2023, hvilket fortæller meget om hans engagement i virksomheden.

DAN-doors har afholdt en lille mindehøjtidelighed for Nils blandt medarbejderne,  og han vil blive savnet, men aldrig glemt.
Æret være Nils Nygaards minde.

Dan-doors a-s
Industrivej 19
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71283011

Kontaktperson

DA
Dorte Ankerstjerne
dan@dan-doors.dk

Send til en kollega

0.064