BIM World Copenhagen vender tilbage – Nyhedsbrev fra GCDK feb. ’25
I februarudgaven af GCDKs nyhedsbrev bliver du klogere på BIM World Copenhagen, BIM for landskabsarkitekter og buildingSMART Danmark.
BIM World Copenhagen vender tilbage
17. – 18. september løber den anden udgave af BIM World Copenhagen af stablen i K. B. Hallen. Vi var helt høje efter sidste års udgave og de mange besøgende, og vi glæder os til at gentage succesen til efteråret. Nemetschek Group – der blandt andet står bag programmer som Solibri, Bluebeam, dRofus og Archicad – er ingen i år Premium Partner. Ligesom sidste år er Graphisoft Center Danmark en del af Nemetscheks store stand.
Læs mere om BIM World Copenhagen
BIM for landskabsarkitekter: Gratis kursus for studerende
8. – 10. april 2025 afholder vi i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter og Land Software vores tilbagekommende 3-dages kursus i BIM for landskabsarkitekter.
Der er venteliste til kurset, som er gratis for studenter- og nyuddannede medlemmer af Danske Landskabsarkitekter. Du er velkommen til at skrive dig op, så får du besked, hvis der kommer en ledig plads.
Venteliste BIM for landskabsarkitekter
Vi forlænger partnerskabet med buildingSMART Danmark
buildingSMART Danmark arbejder med udvikling og implementering af standarder ved at fokusere på åbne formater og et frit flow af data og informationer. Elementer, som er vigtige brikker for et stærkt og effektivt samarbejde på tværs af byggeriets samlede værdikæde. For at understøtte buildingSMART Danmarks arbejde forlænger vi vores Community-partnerskab.
Læs mere om buildingSMART Danmark partnerskab
Reminder: Cobuilder Tips & Tricks Webinar
I februarudgaven af vores Tips & Tricks-webinar sætter vi fokus på informationshåndtering og – udveksling.
Konkret får du indsigt i, hvordan det nye Cobuilder-plugin til Archicad hjælper med at standardisere informationsudvekslingen på BIM-projekter. Cobuilder webinaret finder sted torsdag d. 27. februar mellem klokken 14- 15.
Tilmelding Cobuilder Tips & Tricks
Nyhedsbreve fra GRAPHISOFT Center Danmark?
Hvis du ønsker at modtage vores månedlige nyhedsbrev direkte i din indbakke skal du blot tilføje dig vores mailingliste via dette link →