Når der går sport i tæthed
Tæthedsprøver er blevet fast rutine hos EBK Huse i Slagelse. Med en LeakHunter ved hånden kan man hurtigt tjekke, at tæthedsplaner er korrekt udførte.
EBK Huse tester alle deres fritidshuse som led i virksomhedens ønske om kvalitetssikring. EBK Huse i Slagelse bygger cirka 150 fritidshuse om året og selv om kravene til tæthed i fritidshuse er lempelige, så handler det for EBK Huse om kvalitetssikring.
Her er LeakHunter en vigtig del af værktøjskassen. Den viser utætheder, så kunderne undgår skjulte fugt- og rådskader.
- Vi glæder os over, at vi her har en kunde, der selv uden skrappe krav til fritidshuse alligevel vælger at bruge en LeakHunter til at dokumentere tæthed og dermed kvaliteten af deres arbejde, siger direktør Lars Due, LeakHunter ApS.
Han fortæller, at der hos EBK Huse er gået sport i tæthed, så de medarbejdere, der opnår de bedste tæthedsresultater præmieres.
- Ja, faktisk er ambitionerne så høje, at EBK Huse selv har skærpet de krav, der ellers kun gælder for helårshuse, nemlig et udslip på 1,5 l/s pr. kvm. Det trumfer EBK Huse med en tæthed på 1,2 l/s pr. kvm., fortæller Lars Due.
Hos EBK-Huse kalder man det win-win for alle. Det er nemlig vigtigt at vide, at arbejdet er gjort ordenligt. Ingen frygter for kvaliteten, når der har været en LeakHunter ind over for at sikre dokumentation undervejs i byggeprocessen.
- Vi lærer med andre ord at gøre det ordentligt med det samme. Det er godt for klimaet, for materialeforbruget og for byggeprocessen, forsikrer Mads Termansen fra EBK Huse og tilføjer:
- Så først og fremmest vinder kunderne ved et godt udført og rettidigt afleveret arbejde uden unødigt varmetab eller fugtproblemer.