Hvad blev der af passivhuset?
Det er mystisk, hvorfor vi stort set ikke mere hører begrebet passivhus anvendt i Danmark. Her er tætte huse helt gået af mode, selvom det i den grønne omstilling i høj grad handler om at holde på varmen, som er pointen i passivhuse.
For få år siden var passivhuse det nye sort på den grønne agenda – og det er det fortsat i fx Tyskland og USA, hvor der er fuld fart på passivhusbyggeri. I visse stater i USA tæller man passivhuse i 100.000-tal, så hvad blev der af passivhuset i Danmark? Og hvad ligger bag denne danske modvilje mod tætte huse i en tid, hvor behovet for at nedbringe energiforbruget i byggeriet er så stort, som det er.
Det er næsten banalt oplagt at skrue ned for energiforbruget ved at sikre sig, at varmen ikke siver ud gennem utætte døre, vægge og vinduer. Ambitionen med udviklingen af det såkaldte passivhus handler om et energieffektivt og bæredygtigt byggeri, der praktisk talt kan klare sig uden opvarmning.
Vi har da også bygget passivhuse i Danmark, og før jul besøgte jeg et passivhus, hvor beboerne i 16 år har klaret sig rigtig godt i et passivhus - uden at nogen har frosset.
Den manglende danske interesse handler for mig at se meget om en ubegrundet skræk for tæthed. Er passivhuse ikke som at bo i en plasticpose? Den tilgang til passivhuse kan meget vel have været med til at bremse udviklingen af passivhuse i Danmark, hvor passivhuse i dag er udraderet i debatten om grønt byggeri.
Lad mig prøve at imødegå de værste fordomme. Passivhuse er mere end en teknisk specifikation. Det er en byggefaglig tilgang, der reducerer bygningers energibehov til et absolut minimum. Med avanceret isolering, lufttæt konstruktion og ventilationssystemer, der genvinder varme, bliver et passivhus et bæredygtigt og energieffektivt alternativ.
Når passivhuse i fx Tyskland fortsat har et solidt fodfæste i både bolig- og erhvervsbyggeri, så er det fordi man her er blevet overbevist om, at passivhuse er og bør være en fast bestanddel af den grønne omstilling simpelthen fordi, at behovet for energitilførsel er lavt, ja næsten lig nul. For mange en næsten nødvendig standard i kampen mod klimaforandringer.
Så hvorfor har danske arkitekter og bygherrer ikke lige så høje ambitioner?
Svaret er, at ambitionerne også herhjemme er høje. Debatten er dog til tider lidenskabelig herhjemme, hvor vi kan møde en næsten dystopisk tilgang til metoder og veje til den grønne omstilling. Nogle beskriver sågar klimakrisen som en afgrund, vi styrter i, hvis vi overhovedet tillader os at bygge nyt.
Og så er der den ”skumle” tæthed, som fremhæves som ankepunkt, hvis snakken skulle falde på passivhuse. Der hersker en dyb bekymring for at kompromittere komfort og indeklima, når man bygger et næsten lufttæt hus – for hvordan går det så med det indeklima, vi vægter så højt og vil lufttætte huse ikke være ensbetydende med et indelukket og fugtigt miljø.
Bekymringen er ikke ubegrundet. Tæthed kræver et ekstremt velfungerende ventilationssystem, og der skal investeres i vedligeholdelse for at sikre optimal drift og luftkvalitet. Men hvad nu, hvis vi også i Danmark – som i udlandet – let kunne overkomme denne bekymring med teknik, der nemt kan håndtere denne ubegrundede frygt.
Passivhusteknologien har fra start taklet denne tekniske udfordring, som jeg ved selvsyn lige har konstateret ved besøg i et passivhus fra 2008. Men samtidig er der også udviklet videre på ventilationssystemer, så de er designet til at opretholde et sundt indeklima året rundt. Moderne ventilationssystemer i passivhuse er både energieffektive og med til at sikre et rigtig godt indeklima.
Bygningsreglementet bliver som bekendt strammet løbende i forhold til emission, og derfor ser vi også, at flere danske arkitekter og entreprenører allerede er begyndt at efterspørge et mere fleksibelt reglement, som faktisk også vil gøre det nemmere at bygge efter passivhusprincipper.
Kunne man tænke sig, at tiden atter er moden til at genoplive det danske marked for passivhuse i en version, hvor teknologien takket være løbende udvikling i verden omkring os, også er blevet bedre, billigere og mere tilgængelig.
I dag står passivhuse ikke som en idealistisk drøm, men som et konkret bud på en boligtype, der effektivt kan bidrage til at opfylde både fremtidens klimamål og komfortkrav.
Med krav om øget energieffektivitet bør vi selvfølgelig åbne for byggeri af passivhuse og holde op med at ignorere en af de mest effektive løsninger, vi har til rådighed. I dag er kvaliteten af både teknologi og byggepraksis på et sådant niveau, at vi kan skabe bæredygtige boliger uden at kompromittere komforten.
Lad os igen gøre passivhuse til det nye sort i den grønne omstilling.
Af ingeniør Lars Due, direktør i LeakHunter ApS