23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAV NORDIC leverer personrækværk til ny Stibro

Som en del af den omfattende udbygning af E45, har DAV NORDIC for Vejdirektoratet, leveret og monteret et personrækværk, til en ny stibro ved Aarhus Nord. Broen går hen over motorvejen, og skal forbinde stisystemer på begge sider. Det opsatte personrækværk skal skabe sikkerhed for både cyklister og fodgængere.

Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt rækværk

DAV NORDIC har som underentreprenør for MT Højgaard leveret 142 meter personrækværk, dvs. 71 meter på hver side af broen. Rækværket, der er CE-mærket i henhold til EN 1090, er udført med mahogni-håndlister og opfylder kravet om en højde på 1200 mm fra bunden til håndlisten. Dette sikrer optimal sikkerhed for brugerne af broen.

En af de store fordele ved dette rækværk er dets alsidighed. Løsningen kan tilpasses en lang række projekter, uanset om det drejer sig om trappegelændere, banestier eller andre anvendelser. Rækværket kan leveres med eller uden håndlister og tilpasses i højden efter behov, hvilket har gjort det populært blandt flere kommuner, herunder Silkeborg, Grindsted og Favrskov.

Del af en større entreprise

Stibroen ved Aarhus Nord er blot én ud af fire broer i denne entreprise. Projektet markerer endnu et eksempel på, hvordan DAV NORDIC’s løsninger skaber værdi for både bygherre og slutbrugere og hvor der samtidig har været fokus på sikkerhed, kundetilpassede løsninger og holdbarhed.

For mere information om vores produkter og løsninger

DAV NORDIC markedsleder

​DAV NORDIC er markedsleder indenfor trafiksikkerhed, master og støjreducerende løsninger og har mere end 90 års erfaring med infrastrukturprojekter i Danmark og Sverige. Virksomheden leverer og monterer derudover kvalitets stålløsninger til anlægsbranchen. DAV NORDIC har fokus på at skabe størst mulig værdi for kunderne og fundamentet er troværdighed, grundighed og kvalitet. Virksomheden er 100% danskejet af Troldhøj Holding A/S og indgår sammen med 8 andre danske selskaber i Troldhøj koncernen.

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014

Send til en kollega

0.058