Projektet ReDoor er på flere måder højaktuelt. 1. januar 2024 fik byggebranchen en bæredygtig gulerod, da klimapåvirkningen fra genbrugte byggematerialer nu fastsættes til 0 kg CO₂ i en bygnings klimaregnskab. Dermed bidrager de ikke til bygningens samlede CO₂-udledning i livscyklusvurderingen (LCA), hvilket kan gøre det lettere at overholde de fastsatte CO₂-grænseværdier for nybyggeri. Og 1. juli trådte nye regler om selektiv nedrivning i kraft, som skal fremme genbrug af byggematerialer og sikre en mere struktureret håndtering af byggeaffald.

- Gamle branddøre er blandt de byggematerialer, som har potentiale til at blive genbrugt. Men som brandkravene er i dag, kan en brugt branddør ikke monteres i en ny bygning på grund af manglende dokumentation. Det er ærgerligt i en tid med fokus på cirkularitet og brug af færre ressourcer. Derfor ser projekt ReDoor på alle de aspekter, der skal til, for at det kan lade sig gøre, siger Hauke Thiessen, der er salgsdirektør hos Swedoor Danmark

Skalérbart genbrug af branddøre
Jeld-Wen er verdens største producent af vinduer og døre og er i Danmark kendt som Swedoor. Koncernen er gået sammen med DBI for at analysere og dokumentere brandmodstandsevne for henholdsvis genbrugte og kunstigt slidte døre i sammenligning med fabriksnye døre. Samtidig skal der skabes relevante dokumentationsmetoder og mulighed for certificering af genbrugte branddøre.

Rent praktisk er tanken, at medarbejdere fra Jeld-Wen visuelt skal kunne screene branddøre fra Swedoor i bygninger, som skal rives ned, hvorefter egnede døre vil blive hjemtaget til Jeld-Wens fabrik for renovering (refurbishment). Det kan f.eks. være tale om maling, montering af nye hængsler og tidssvarende låsekasser. Derefter skal dørene kunne monteres i nybyggeri – som var de fabriksnye. Alt skal ske systematisk og skalérbart, og processen skal kunne kontrolleres af tredjepart.

15 år gammel branddør fra hospital
Vejen dertil er endnu lang, men de første og vigtige skridt er taget i form af brandtest af en gammel branddør og adskillige kunstigt slidte branddøre for at se, om de kan leve op til brandklassifikationen BD30.

Udgangspunktet har været en 15 år gammel Swedoor-branddør fra et hospital i Herning, som Jeld-Wen har lavet kopier af og udsat for kunstigt slid. Nogle døre er blevet udsat for en såkaldt ’soft body Impact Test’, hvor en 50 kg tung genstand svinger ind i midten af døren og derved belaster både dørblad og hængsler. Andre er blevet udsat for en ’hard body Impact Test’ med punktvise slag, mens andre igen er blevet underkastet cyklisk test, hvor de er blevet åbnet og lukket 200.000 gange. 

- Det er sket for – under kontrollerede forhold – at få en forståelse af, hvordan og hvor meget slid påvirker branddøres brandtekniske egenskaber. Om det overhovedet er realistisk, at de bevarer deres egenskaber efter mange år – og om det er til at påvise, siger Trine Dalsgaard Jensen, der er ingeniør i DBI’s brandtestafdeling.

- Det er også vigtigt, fordi det her system – der vil blive for alle producenter af branddøre – på sigt ikke alene skal rumme døre, som allerede er produceret og i brug. Det skal også omfatte døre, der produceres i dag og skal genbruges i fremtiden. Så dét at simulere brug og ældning er vigtigt for at kunne sige, om en dør vil kunne genbruges om f.eks. 15 år, uddyber Asmus Haastrup, der er innovationskonsulent hos DBI.

Ingen tab af performance
De efterfølgende brandtests i henholdsvis DBI’s og Jeld-Wens testlaboratorier har vist overbevisende resultater. Den 15 år gamle branddør fra Herning er blevet testet side om side med en ny dør – uden slid – og levede uden problemer op til BD30, som i øvrigt også var brandklassifikationen for døren, da den i sin tid blev produceret og monteret.

- Der var ingen tab af performance sammenlignet med en ny dør. Den gamle branddør, som var i god stand, klarede sig faktisk rigtigt fint, fortæller Trine Dalsgaard Jensen.

Det samme gjorde de branddøre, som var blevet kunstigt slidte. 

- Skaderne fra ’hard body Impact-testen’, der minder om de overfladiske skrammer, som døre får over tid fra f.eks. rulleborde og rengøringsvogne, havde ingen betydning. Endnu mere interessant var det, at selvom dørens kernemateriale var svækket efter mødet med de 50 kg i ’soft body Impact-testen’, havde det ikke direkte betydning for brandmodstandsevnen.  Til gengæld var døren kommet til at hænge lidt skævt, så døren endte en lille smule under klassifikationsresultatet med et minut på de 30 minutter, siger Trine Dalsgaard Jensen og fortsætter:

- Samme billede gik igen hos døren, som havde været udsat for den hårde cykliske test: Døren i sig selv var stadig i god stand, men dørpladen hang skævt efter de hundredtusindvis af gange, den havde været åbnet og lukket. Så allerede nu er det en læring, at en brugt branddør bør justeres ved monteringen, hvis den bliver genbrugt.

Dialog med DNV om certificering
BI og Jeld-Wen arbejder videre med projektet.

- Nu har vi med succes brugt branddørene til at teste en metode og sat rammer for det videre arbejde. Vi tager udgangspunkt i eksisterende standarder og tilføjer elementer af slid og ældning, så vi kan dokumentere, at en brugt branddør stadig lever op til brandkravene. Testresultaterne skal bl.a. bruges til at finde det rette niveau for kravene i kvalifikationstest. F.eks. ved vi endnu ikke, om 200.000 åbne-lukke-cyklusser er det korrekte niveau, eller om det kan være færre. Samtidig er vi i dialog med DNV om, hvordan en certificeringsordning kan udformes, siger Asmus Haastrup.

Fakta om ReDoor

DBI og dørproducenten Jeld-Wen, der i Danmark markedsføres under navnet Swedoor, vil gøre det muligt at genbruge branddøre uden at gå på kompromis med sikkerheden. Projektet ReDoor vil analysere og dokumentere brandmodstandsevne for genbrugte og kunstigt slidte døre op imod fabriksnye døre og udvikle dokumentationsmetoder og mulighed for certificering af genbrugte branddøre.

Projektet startede i september 2024 og er finansieret af Jeld-Wen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via DBI’s resultatkontrakt.