Softwareprogrammering bag buede vinduer
Rolfsted Vinduer på Fyn investerede for 15 år siden i deres første Biesse CNC maskine, og i dag er Biesse maskiner hjørnestenen i deres produktion af specialtilpassede vinduer og døre. Alt bliver produceret i Danmark, og da deres faste leverandør af buede karmdele gik på pension, stod virksomheden pludselig med en stor udfordring.
For at løse problemet indgik Rolfsted Vinduer et tæt samarbejde med deres mangeårige partner, Junget. Som totalleverandør tilbyder Junget stor ekspertise inden for maskiner, software og værktøj. KAM Steen Hansen og softwareingeniør Mads Mikkelsen, hos Junget, har været i tæt dialog med direktør Lars Corfitzen fra Rolfsted Vinduer og spillet en central rolle i projektet. Deres dybdegående viden om vinduesproduktion samt Biesse CNC software, har gjort det muligt at udvikle en skræddersyet løsning.
Software og værktøjer som fundament for produktudvikling
Ved hjælp af nyt Leitz vinduesværktøj, standard bSolid-software samt specialsyede programmer har Rolfsted nu en løsning med en hidtil uset grad af automatisering og præcision. Maskinen er programmeret til at fremstille buede karmdele og sidekarme, inklusiv dyvelhuller, i én sammenhængende arbejdsgang. Denne procesoptimering gør det muligt for Rolfsted Vinduer at løse bearbejdningen in-house, undgå manuelle tilpasninger af sidestykker og generelt øge effektiviteten markant – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Et afgørende partnerskab
Lars Corfitzen understreger, hvor vigtig denne løsning har været for virksomheden:
"Det er nemt nok at købe en maskine men at finde den rette samarbejdspartner, som bakker op, når udfordringerne kommer, er straks sværere. Vi har samarbejdet med Junget i mange år og er ovenud tilfredse med vores relation. Jungets ekspertise inden for software og forståelse for vinduesproduktion har endnu engang gjort en forskel. Det, at vi nu selv producerer de buede elementer, er en gamechanger for os."
Læs hele kundecasen og se flere billeder på Junget.dk