23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Efter 53 år i branchen takker tidligere limdirektør af

Igennem en menneskealder har Karl Brynningsen været synonym med limbranchen, men med begyndelsen på et nyt år, tager han også hul på en ny tilværelse. Den tidligere administrerende direktør for en stor forretning med eksport til flere lande, har besluttet sig for at gå på pension.

Efter 53 år på arbejdsmarkedet og med flere forskellige jobtitler kan Karl Brynningsen se tilbage på et arbejdsliv, hvor passionen for limindustrien og interessen for mennesker, der har bundet det hele sammen. De første skridt mod pensionisttilværelsen tog Karl Brynningsen, da han i 2021 solgte sit livsværk PKI Supply til Dana Lim, og nu efter tre år som en aktiv del af Dana Lim, har han besluttet at tage det endelig skridt og gå på pension.

- Når jeg ser tilbage, så er der ingen tvivl om, jeg er mest stolt af at have været med til at bygge en virksomhed op fra bunden til at have en omsætning på over 100 mio. kr. og med international anerkendelse. Men det, der har gjort det største indtryk på mig, er de mange mennesker, jeg har mødt på min vej. De har hver især været med til at skabe den succes, som først PKI Supply og nu Dana Lim har i dag. Derfor kan jeg også med ro i sindet trække mig tilbage, for jeg ved, at der står ekstremt dygtige og passionerede kolleger klar til at tage over, siger Karl Brynningsen.

At det lige blev en karriere i limbranchen, var lidt af et tilfælde for Karl Brynningsen. Han begyndte nemlig som snedker hos HTH Køkkener. I løbet af sine år hos HTH blev han driftsleder, og interessen for lim begyndte at vokse. En del af de maskiner, de havde hos HTH, brugte industrilim fra den internationale virksomhed National Starch and Chemical Company. Her fik de øjnene op for den danske driftsleder og headhuntede ham til et job som sælger og konsulent.  

Eksporteventyr og salg af livsværket 
Efter nogle år besluttede National Starch and Chemical Company, at de ville have en dansk distributør og de tilbød flere af de ansatte muligheden. Den greb Karl Brynningsen, og sammen med Bent Jensen og Poul Køster grundlagde de PKI Supply A/S i 1995. Navnet skyldes, at Poul Køster blev den første administrerende direktør, og derfor fik virksomheden navnet efter Poul Køster Industrilim. Karl Brynningsen blev først salgsdirektør, inden han i 1998 og i 2006 købte hhv. Poul Køster og Bent Jensen ud af PKI Supply.

Under Karls Brynningsens ledelse fik PKI Supply for alvor fart på eksporten af industrilim. Fra Fredericia-virksomheden startede et eksporteventyr med salg til flere og flere fabrikker i Baltikum, og i 2011 oprettede man et datterselskab i Polen og i 2018 i Ukraine. PKI Supply var blevet en millionforretning med eksport til flere lande. 

I 2021 solgte Karl Brynningsen den virksomhed, han selv har været med til at grundlægge til Dana Lim, hvor han været ansat siden som konsulent. Her har integrationen af PKI Supply i Dana Lims industriafdeling været hans primære fokus. I dag har Dana Lim en industriafdeling med 17 konsulenter på tværs af landegrænser som, med support fra Dana Lims  udviklingslaboratorium med 16 ansatte, fortsætter med at levere og udvikle ny industrilim til ind- og udland.

- Karl har haft en flot karriere og stor succes i erhvervslivet. Det er ikke mange, der først går på pension, når de er midt i 70’erne, men for Karl er det tydeligt at mærke passionen for den industri, der har fyldt det meste af hans professionelle liv. Karl har været en uvurderlig del af at smelte de to virksomheder sammen til én og uden hans hjælp stod Dana Lim ikke så stærkt på industriområdet, som vi gør i dag, siger Lars Christensen, CEO for Dana Lim.

Dana Lim A/S
Københavnsvej 220
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK49294514

Kontaktperson

RG
Rass Gottschalck
Marketingchef
+4466 29104466 rg@danalim.dk

Send til en kollega

0.068