Når man taler om træ i byggeri, er der altid nogle spørgsmål, der trænger sig på. Hvad med brandfaren – kan et højhus på 25 etager leve op til de samme brandsikkerhedskrav som stål og beton?

Og hvad med det danske klima – er det ikke for vådt til, at man kan styre en byggeproces, hvor der er risiko for at regn og slud bare pisker ind på søjler og dæk i store stræk af byggeprocessen?

- Det er forståelige og relevante spørgsmål. Men det korte svar er, at hvis træbyggeri ikke lever op til fx brandkravene, så ville byggeriet ikke blive tilladt. Materialet CLT reagerer nemlig under brand ved at danne en forkullet overflade, som meget længe hindrer ilden i at svække konstruktionen, fortæller Per Thomas Dahl.

Han anerkender også bekymringen over fugt, som imidlertid i praksis har vist sig at være et mindre problem, der selvfølgelig skal håndteres klogt.

- Vi har i CLT et meget massivt produkt med en næsten konstant fugtighed på 12 procent. Men når vi bygger, tager vi for en sikkerheds skyld forholdsregler og dækker ind med folier. Vi sørger også for at give endetræet voks, så der ikke optages fugt på udsatte steder i byggeprocessen.

CLT gevinsten kan dobles

En anden indvending, som CLT Denmark støder på, er mængden af træ som forbruges. Og det er oplagt, at højhuse bruger rigtig meget træ til de bærende konstruktioner, der netop skal bære meget. Men træ er let og limtræ sammen med CLT er begge massive materialer, der ikke fylder mere end tungere konstruktionsmaterialer. Derfor er massivtræ, som et organisk materiale, det klimamæssigt bedste valg.

- Nogen har beregnet, at hvis man anvendte en organisk ressource som træ i alt nybyggeri, ville vi kunne doble op på CO2-reduktionen. Træet optager og lagrer nemlig CO2 i et omfang, der i Danmark svarer til CO2-udledningen fra forbruget af beton hvert år, pointerer Per Thomas Dahl.