Ahlsell Danmark indgår nyt samarbejde med Schneider Electric
Ahlsell Danmark og Schneider Electric indgår nyt samarbejde med særligt fokus på industrisektoren. Med det nye samarbejde er ambitionen at give Ahlsell Danmarks industrikunder adgang til en række teknologiske løsninger, specialiseret ekspertise og konsolideringsfordele.
Ahlsell Danmark er godt i gang med at positionere sig på det danske marked inden for el-teknik til industrien. På hylderne har virksomheden blandt andet et af de mest omfattende sortimenter inden for industriteknik, herunder pneumatik, hydraulik, applikationer, værktøj og personlige værnemidler. Og med partnerskabet med Schneider Electric kan Ahlsell Danmark nu tilbyde et endnu bredere sortiment af produkter inden for automatiseringsteknologi til alle typer af virksomheder og bygninger.
El er desuden den sidste brik i indkøbspuslespillet for mange af Ahlsell Danmarks nuværende kunder inden for industrisegmentet, som kan glæde sig til væsentlige konsolideringsfordele gennem partnerskabet. Kunderne kan ligeledes glæde sig til innovative løsninger, som gør det muligt at reducere energiforbrug, optimere produktionsprocesser og supply chain-led.
Giver overblik og løfter bundlinjen
I det nye partnerskab bringer Schneider Electric en stærk portefølje af automatiserings- og energistyringsteknologier, der hjælper virksomheder med blandt andet at optimere deres drift, produktion og forsyningskæde. Begge virksomheder har stor fokus på bæredygtighed og leverer CO2-tal på deres produkter.
”Vi står i en vigtig periode for industrisektoren, hvor bæredygtighed og innovation går hånd i hånd. Her har Ahlsell og Schneider Electric en klar fællesnævner. Vores partnerskab med Ahlsell Danmark betyder, at endnu flere kunder nu kan få løsninger, der giver indblik i CO2-tal,” siger Amire Ferati, Channel Sales Manager Distribution hos Schneider Electric.
Fokus på kundeoplevelser og bæredygtighed
Det nye samarbejde med Schneider Electric er blandt de første af flere samarbejder, som Ahlsell Danmark indgår løbende. Alle har til formål at understøtte Ahlsell Danmarks strategi på det danske marked for el-teknik til industrien og senere installationssegmentet.
”Det forpligter at samarbejde med en virksomhed med så høje ambitioner. Både Ahlsell og Schneider Electric går meget op i at gøre en forskel for kunderne. Schneider Electric har allerede skabt sig et godt indblik i vores kunder og ved, hvad der skal til for at skabe de bedste kundeoplevelser,” siger Peter Hindsbøl, salgschef for el-teknik hos Ahlsell Danmark.
Om Ahlsell Danmark
Ahlsell Danmark er for alle dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder i industrien og byggeriet. Som kundernes faglige allierede tager de ansvar for at hjælpe vores kunder i en verden, hvor den eneste konstant er forandring. Med vores leverandører i ryggen er vi altid på forkant, så vi sammen med vores kunder kan reagere på ændrede krav og nye regler – og gøre smartere processer og bæredygtige muligheder til ny vækst. Hjertet i vores forretning er et enormt produktsortiment. Pulsen, der får kredsløbet til at fungere, er en lang række ydelser, så som smart levering, intelligente lagerløsninger, digital planlægning, personlig vejledning og her-og-nu reparation.
Ahlsell har koncernkontor i Stockholm, Sverige, og er til stede i otte lande med flere end 300 butikker og 7500 medarbejdere. Dermed er Ahlsell Nordens største distributør af installationsprodukter, værktøjer og forsyninger til professionelle. I Danmark har vi hovedkontor i Vallensbæk og butikker og selvbetjeningsbutikker på tværs af hele landet.
Om Schneider Electric
Schneiders formål er at skabe indflydelse og gøre en forskel ved at give alle adgang til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer og bygge bro mellem fremskridt og bæredygtighed for alle. Hos Schneider Electric kalder de dette Life Is On. Deres mission er at være en betroet partner inden for bæredygtighed og energieffektivisering.
Schneider er en global leder i industriel teknologi, der bringer verdensførende ekspertise inden for elektrificering, automatisering og digitalisering til intelligente industrier, modstandsdygtig infrastruktur, fremtidssikrede datacentre, intelligente bygninger og intuitive hjem. Med udgangspunkt i deres domæneekspertise leverer de integrerede end-to-end-livscyklus AI-faciliterede industrielle IoT-løsninger med forbundne produkter, automatisering, software og services, der leverer digitale tvillinger for at muliggøre profitabel vækst for deres kunder.
De er en virksomhed med et økosystem af 150.000 kolleger og mere end en million partnere, der opererer i over 100 lande for at sikre en tæt relation til deres kunder og interessenter. De favner mangfoldighed og inklusion i alt, hvad de gør, og er styret af deres formål om at skabe en bæredygtig fremtid for alle.