Få Early Bird på kursus om træfacader og træbeskyttelse
Du vil blive præsenteret for principper til opbygning af facader og ydervægge i træ. Vi fortæller om anvendelsesmuligheder for ydervægge lavet som in-situ, præfab og modulvægge.
På kurset vil du få viden om træarter, ubehandlet træ, imprægneret og modificeret træ. Du vil lære om, hvor de forskellige typer træ kan benyttes, hvad deres forventede levetid er, samt hvordan de patinerer. Desuden fortæller vi om forudsætninger og muligheder for overfladebehandling, der kan forlænge levetiden af facaden.
Du kommer blandt andet til at høre om:
- Designløsninger med fokus på udtryk og sektionering af facader
- Ventilation af facader
- Montage af facade
- Muligheden for niveaufri adgang med træfacader
Vi redegør for brandkrav til facader, de nye EU-regler om klassificering af træbeklædning samt de gældende regler til profilering af klasse 2 beklædning.
Målgruppe
Kurset henvender sig til både projekterende og udførende.
› Tilmeld dig kurset inden den 5. oktober og få 10% Early Bird rabat