23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Combitherm-ejer fylder rundt

Indehaveren af Combitherm A/S i Them, Henrik Christoffersen fylder 70 år.

Henrik Christoffersen, der med sin familie er bosat i Vejle, fejrer sin 70-års fødselsdag. Han er indehaver af virksomheden Combitherm A/S i Them, der fremstiller isolerende måtter og hætter til en række forskellige brancher, og er ligeledes indehaver af Combi-Therm Consumer A/S i Randers, der producerer termoposer. 

Henrik Christoffersen kom ind i virksomheden i 1991 som økonomichef. Han overtog halvdelen af virksomheden i 1995, og købte partneren Jørck & Larsen A/S ud i 2010.

I 2018 blev Combitherm opdelt i to selvstændige virksomheder, som hver især har kunnet fokusere og udvikle sig indenfor deres respektive produktområder. Combi-Therm Consumer A/S producerer således fortsat termoposer, mens paletten af termoløsninger har udviklet sig markant hos Combitherm A/S. 

Henrik Christoffersen er uddannet cand. Oecon., og har en fortid i Bang & Olufsen, senere var det en bus-fabrik i Herning, dernæst det hedengangne typehusfirma, JMH Huse A/S i Højslev ved Skive – alle steder var det i økonomifunktioner. En tid var han i en salgsfunktion ansat i IBM, hvorefter han kom til Jørck & Larsen, der ejede Combitherm. 

Henrik Christoffersen har altid været en detaljens mand, der har hænderne dybt inde i maskinrummet, men ønsket om lidt mere fritid og tid til familien gjorde, at han for knap et år siden udnævnte sin vicedirektør Torben Hallstrup til adm. direktør for Combitherm A/S i Them. 

Privat er Henrik Christoffersen familiemenneske, og dyrker rejser og sprog, og har desuden en interesse for bilhistorie. 

Henrik Christoffersen har sammen med dygtige medarbejdere og en professionel bestyrelse formået at udnytte og udvikle de muligheder, der har vist sig for Combitherm. Det har ført til en løbende udvikling og vækst. En vækststrategi, som i dag er formaliseret, og som ligger i virksomhedens DNA. 

Combitherm A/S er således i dag blandt Europas førende aktører inden for fremstilling af fleksible, skræddersyede og energibesparende termoløsninger til en bred vifte af industrier. Kort sagt alle steder, hvor der arbejdes med temperaturfølsomme varer og processer, og hvor temperaturændringer skal minimeres. Virksomheden i Them beskæftiger ca. 30 medarbejdere. 

Fødselsdagen blev fredag fejret med medarbejderne i Combitherm.

Combitherm A/S
Industrivej 6
8653 Them
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87130428

Kontaktperson

TH

Send til en kollega

0.062