Skal man reklamere med at have udsolgt?
Det kan man vel godt, hvis det er lidt af en sensation, at et helt nyt kursus, som er kommet i kataloget, sælger så godt, at man må gentage succesen.
VEJ-EU's kunder er heldigvis interesseret i at følge med i udviklingen, og mange af dem har købt billet til AI-toget, som kører sin første tur i september måned.
Der har allerede i et stykke tid været talt om en chat-bot som kan hjælpe på byggeområdet, men nu introducerer VEJ-EU et kursus på vejområdet, hvor man kan få en generel introduktion til AI og opnå en forståelse af teknologien, som giver et fundament for den videre anvendelse.
Kursisterne trænes i at arbejde med AI-værktøjer og i at anvende med i forbindelse med vejregelarbejdet.
Der arbejdes med at anvende den nye viden i praksis og i at løse konkrete udfordringer.
Næste afgang for AI-toget er i januar måned, og du kan sagtens nå at komme med. Tilmeld dig med det samme på VEJ-EU.dk, inden også det kursus er overtegnet.