På vej på nye eventyr
Daniel har i (knap) to år været en del af DAN-doors' salgsteam, og i dag tager vi pæn afsked og sender ham videre.
Helt fra starten har Daniel været klar på at tage telefonen og svar på mails, når kunder fra hele verden har henvendt sig for at få hjælp til netop deres projekt. Det lyder nemmere, end det er, for opgaven kræver både produktkendskab og sans for de tekniske detaljer, og vi har været så heldige, at Daniel er lærenem og meget omhyggelig.
Vores kunder har hver dag haft glæde af den unge mands høje serviceniveau, og og Daniel har hjulpet mange kunder med at finde frem til de rigtige løsninger ved at sikre sig, at de tog deres beslutning på et informeret grundlag.
Han har gennem telefonen skabt ekstraordinært gode relationer til sine kunder, og det er derfor heller ikke med vores gode vilje, at vi tager afsked med ham i dag. Men som den fornuftige person, han er, skal der papir på kundskaberne, og efter sommerferien er DAN-doors’ kontor skiftet ud med Aarhus Business Schools’ lokaler, hvor bøgerne handler om erhvervsøkonomi.
Det er jo også ret spændende, og hvem ved, om vi er så heldige at få Daniel tilbage på et senere tidspunkt? Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at han vil klare sig fantastisk, for han er både lærenem, ansvarsfuld og engageret – og det er tre gode kvaliteter at have med sig.
Daniel har sidste arbejdsdag (i denne omgang) fredag d. 28. juni, og selv om det ikke er en fejring, takker vi for hans tid og samarbejdet med lidt godt til ganen.