Konference: BRANDdagen
Konferencen tager afsæt i de nyeste reguleringer af brandregler, og går i dybden med hvilken effekt de har i praksis.
God brandsikring er ikke kun kendskab til hvilke funktionskrav der er gældende, fx hvilke funktionskrav der stilles til det bærende og stabiliserende hovedsystem for et højt hus. God brandsikring er også at forstå hvilke bygningsdele og konstruktionsopbygninger der rent faktisk indgår i dette system. Først da ved man om bygningen imødekommer de stillede brandkrav.
God brandsikring skal sikre at personer i en bygning ikke kommer til skade i tilfælde af brand. Det krav der gælder både for de personer der er i bygningen, og for de redningsfolk der skal redde bevægelseshæmmede ud og efterfølgende skal slukke branden. Derfor forudsætter god brandsikring at der er overensstemmelse med de byggetekniske forhold, hvordan bygningen anvendes og hvor gode redningsberedskabets indsatsmuligheder er.
På BRANDdagen får du overblik over de nyeste brandkrav og vejledninger, der danner grundlag for fremtidens brandsikring af byggeri i Danmark.
Bliv udstiller
Du har mulighed for at udstille dine produkter og løsninger inden for brandteknik og -sikkerhed på Danmarks største konference om brandsikring af bygninger.
Læs mere om muligheder for at udstille i Middelfart
BRANDdagen afholdes hhv. :
den 15. maj 2024 i HUSET Middelfart kl. 9.00-16.00
den 16. maj 2024 hos DBI i Hvidovre kl. 9.00-16.00
Læs mere