Forventer du prisstigninger på at slippe af med jord?
Vi læser, at man i bygge- og anlægsbranchen er nervøse for, at projekter bliver meget dyrere fremadrettet, når der skal fjernes jord. Men hvad nu hvis vi siger, at du selv kan være med til at bestemme prisen.
Tænker du - hvordan kan hun sige det?
Vi har for nyligt læst en artikel, hvor det påpeges, at ”det er et stort problem at slippe af med jord.”
I artiklen fremgår det, at den store udfordring lige nu er, at der er meget vand i jorden, men at der også er noget med mindre kapacitet hos de modtageanlæg, hvor vi gerne vil slippe af med jorden.
Lad os starte med opfattelsen "SLIPPE AF MED" - det skal vi have gjort noget ved.
Så længe vi opfatter jord fra bygge- og anlægsprojekter som noget bøvl, vi skal slippe af med. Og måden, vi slipper af med det på, er ved at køre det ud til et modtageanlæg for så at glemme alt om jorden – ja så har vi en stor udfordring, for der findes ikke pladser, der er store nok, til at vi bare kan fylde ind.
Lad os dele jordens rejse hos modtageanlægget op i tre faser:
1) Jord der kommer ind
2) Jord der er på pladsen, medens den bliver sorteret og renset
3) Jord der er klar til at komme ud igen
Vi er nødt til at opfatte de materialer, vi støder på som kommende ressourcer. Derfor skal vi rense materialerne og genanvende dem. Vi skal give dem ny værdi. Vi skal have dem ud af modtageanlæggene, så de kan gøre nytte i nye projekter.
𝐄𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐦𝐮𝐥𝐢𝐠𝐭, 𝐛𝐫𝐮𝐠 𝐠𝐞𝐧𝐚𝐧𝐯𝐞𝐧𝐝𝐭𝐞 𝐦𝐚𝐭𝐞𝐫𝐢𝐚𝐥𝐞𝐫.
I virkeligheden er flaskehalsen at få genanvendt jorden. Det er dér, vi skal øge kapaciteten. Vi skal udvikle teknikker, metode og viden, så vi får renset meget mere jord, frem for at det bliver deponeret.
Tiden er ikke længere til, at vi opfatter overskudsjord som noget bøvl, vi bare skal have skovlet ind et tilfældigt sted. Tiden er til, at vi vokser med opgaven og skubber på mere cirkulære løsninger. Det er vi blandt andet i gang med hos Kingo Recycling.
Tak for at du læste med.
Jeg er Annemette Fuglsang og jeg er CEO for Kingo Recycling A/S.
Vi modtager stadig jord på vores 4 pladser:
Kingo Recycling, F.L. Smidths Vej 17, 8600 Silkeborg
Kingo Recycling, Lundeborgvej 12, 9220 Aalborg Øst
Kingo Recycling, Novej 41, 6950 Ringkøbing
Kingo Recycling, Præstbrovej 18, 7900 Nykøbing Mors
Du kan følge med i, hvad der sker inden for genanvendelse, ved at følge Kingo Recycling på LinkedIn