23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Storytelling giver kunder og synlighed

Nemogaarden er en specialiseret vinbutik, grundlagt af Kenneth Lund. Han er, ud over at være eminent til at finde og importere vine med kant og karakter, også en ret god historiefortæller. Arbejdet med vinene og kunderne skal dog have det fulde fokus. Så nu får Grønbech PR og kommunikation lov til at stå for storytellingen og for at udbrede kendskabet til den specielle vinforretning i Solrød.

Med blogtekster, artikler, opslag til sociale medier og annoncering er Grønbech med til skabe øget synlighed for Nemogaarden. Og der er kommet flere kunder og flere tilmeldinger til events.

Passionen og storytellingen 

Kenneth Lund har arbejdet med salg i mange år som både chef og direktør for en række virksomheder i Danmark, men i 2018 valgte han at følge sin passion for vin og åbne Nemogaarden i Solrød. 

Nemogaarden er ikke en traditionel vinbutik med knaldtilbud og vin fra hele verden. Her finder man alene vine med kant, karakter og autencitet fra Italien og Østrig. Og hver eneste vingård og vin er nøje udvalgt af Kenneth Lund på baggrund af besøg på mange vingårde. Alle vine er egen import og altid fra små, familieejede vingårde, hvor bæredygtighed og økologi gerne må være på dagsordenen. 

Et specielt bureau til en speciel forretning

På samme måde, som Nemogaarden er en speciel vinhandel, ønskede Kenneth Lund at finde et anderledes kommunikationsbureau til at løse opgaverne. 

"Jeg har hele tiden været klar over, at et traditionelt reklamebureau ikke ville passe til Nemogaarden og den måde, jeg driver forretning. Så jeg søgte et kommunikationsbureau, som arbejdede med storytelling fremfor reklamer, og her er Grønbech et godt match," siger Kenneth Lund og tilføjer: 

"Jeg valgte også Grønbech, fordi de kunne tilbyde en samlet løsning. Der er mange bureauer, som kun laver artikler eller kun sociale medier, men for mig er det nemmest at have al PR og kommunikation samlet ét sted."

Flere kunder og flere kommentarer

Grønbech hjælper Kenneth Lund med at udforme blogtekster, artikler til en faglig portal, opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn samt annoncekampagner på Facebook. 

Den kontinuerlige aktivitet på sociale medier giver Nemogaarden mere synlighed og flere gæster på hjemmesiden. Desuden hjælper disse aktiviteter samt artikler på en faglig portal med linkbuilding og SEO.

"Der har været en stigning i både privat- og erhvervskunder i butikken og til events. Jeg ser oftere nye ansigter i butikken, og der er kommet flere nye medlemmer i #verdensbedstevinklub. Også flere, som ikke er lokale. Så kendskabet til Nemogaarden har helt sikkert spredt sig," siger Kenneth Lund og tilføjer:

”Det er også flere og flere kunder, som kommenterer på de historier Grønbech laver. Mit mål med storytellingen er selvfølgelig at øge Nemogaardens synlighed. Men det betyder også meget, at historierne formidler min passion for italienske og østrigske vine.” 

Friske øjne og god formidling

En af de historier, som har givet mange kommentarer, er historien om Nemogaardens samarbejde med Vallø Slotskro, hvor Vallø Slotskro medvirker. 

"Jeg ville aldrig selv have kunnet lave den historie. Man kan mærke, at Grønbechs tekst er skrevet af professionelle formidlere. Og så er det godt, at de kommer udefra og kan se historien fra en anden vinkel. Jeg er for involveret med min kunder og samarbejdspartnere til at kunne skrive sådanne historier selv," siger Kenneth Lund.     

Grønbech kommer med ideer og tænker fremad 

"Jeg kan ikke sætte en finger på samarbejdet med Grønbech. Alt bliver gjort i øjenhøjde, og de er gode til at komme med idéer til ny historier. De er altid proaktive og tænker fremad. Da jeg en uge måtte ændre mine åbningstider, foreslog de med det samme at lave et opslag til sociale medier om det."  

Som en del af Kenneth Lunds aftale med Grønbech, holder Grønbech også øje med Nemogaardens sociale medier, hvis der bl.a. kommer kommentarer eller opstår nye leads. 

"Jeg har ikke selv tid til at være aktiv på de sociale medier, og med Grønbechs hjælp behøver jeg slet ikke at forholde mig til det. For jeg ved, at Grønbech har styr på det," siger Kenneth Lund. 

Grønbech PR og kommunikation ApS
A. P. Møllers Allé 39A Nord
2791 Dragør
Dragør Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34579970

Kontaktperson

SL
Susanne Lindø
Adm. direktør og kommunikationsrådgiver
+45 40 33 05 55 mail@groenbech.com

Send til en kollega

0.058