Skou Gruppen indgår tre store rammeaftaler
Skou Gruppen har netop indgået tre nye rammeaftaler for murer-, tømrer- og glarmesterarbejde ved renovering, ombygning og vedligeholdelse af Københavns Universitets, Hillerød Kommunes og FSB’s bygninger.
Aftalen med Københavns Universitet er ny, mens aftalerne med Hillerød Kommune og FSB kommer i forlængelse af rammeaftaler, som Skou Gruppen allerede har haft siden henholdsvis 2009 og 2014.
”Vi har tidligere løst flere store byggeprojekter for Københavns Universitet, men med de nye rammeaftaler er vi sikre på at få et mere løbende og tæt samarbejde med KU. Det ser vi frem til,” siger Jesper Nicolaisen, som er salgschef og partner i Skou Gruppen.
Skou Gruppen har tidligere sat en forskningsbygning i stand efter skimmelsanering og bygget nye undersøgelsesrum og blodbank på Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg. Desuden har Skou Gruppen haft en storentreprise
på en 1.300 kvadratmeter laboratoriebygning, som er blevet etableret på barmark til Universitetshospitalet for Store Husdyr i Høje Tåstrup.
Tre ud af fem rammeaftaler med Københavns Universitet
Københavns Universitet havde udbudt fem delaftaler på bygningsarbejder, hvoraf Skou Gruppen nu er med i tre delaftaler, som løber i 2024 og 2025 med mulighed for to gange et års forlængelse:
”Jeg vil tro, at vi kommer til at have mellem to og fire mand beskæftiget med løbende byggeopgaver for universitetet. Derudover vil vi blive indbudt til at byde på større opgaver,” siger Jesper Nicolaisen.
14 års samarbejde med Hillerød Kommune fortsætter
Samtidig har Skou Gruppen også fået fornyet sine rammeaftaler med Hillerød Kommune. Det gælder murerarbejde og tømrerarbejde i forbindelse med vedligeholdelse, renovering og ombygning af kommunens ejendomme. Som en del af aftalen kommer Skou Gruppens murer til at benytte en af Skou Gruppens nye eldrevne servicebiler.
”Det er fjerde gang, Hillerød Kommune vælger at indgå rammeaftale med os, og det gør os stolte, når gode faste kunder vælger at fortsætte samarbejdet,” siger Jesper Nicolaisen.
Han tilføjer, at et af de større projekter i Hillerød i nyere tid er Bakkefløjen. På Frederiksborg Byskole er der opført en ny skolefløj i to etager med det mere bæredygtige CLT (cross laminated timber) i de bærende konstruktioner og med træfacader.
”Langvarige samarbejder er en win-win situation både for kommunen og os. Vores folk kender kommunens bygninger ud og ind. Det gør arbejdet meget nemmere, når vi kan trække på den viden. Samtidig betyder forlængelsen af rammeaftalen, at vi fortsat kan beskæftige gode og loyale medarbejdere,” tilføjer han.
Glarmesterarbejde for FSB siden 2014
De nye rammeaftaler med FSB betyder også, at Skou Gruppen nu på tiende år skal vedligeholde vinduer og døre på de almene boliger Husum, Tingbjerg, Brønshøj, Bellahøj, Bispebjerg, Bispeengen, Emdrup og på Amager.
De fire rammeaftaler på glarmesterarbejde, som Skou Gruppen har haft hos FSB siden 2014, er netop blevet genvundet for 2024 og fire år frem.
En cadeau til gode håndværkere
Skou Gruppen har flerårige rammeaftaler og serviceaftaler med mange kommuner i hovedstadsområdet og med Region Hovedstaden, Forsvaret samt EU’s Miljøkommission. Desuden vedligeholder Skou Gruppen kirker over hele Sjælland.
”Det er en cadeau til vores dygtige og servicemindede håndværkere, når vi får fornyet rammeaftalerne. Og når kunder, som vi har løst enkeltstående sager for, vælger at tegne rammeaftale med os,” siger Jesper Nicolaisen.