En duft af godt indeklima
Børnehuset Grønnegården i Gladsaxe slår to fluer med et smæk: Her myldrer børn fra Gladsaxe hver dag rundt i et rart og venligt træhus med et godt indeklima i et nyt hus med et suverænt klimaregnskab.
På et grønt og skærmet område ved Gladsaxe Ringvej står i dag et moderne og klimavenligt byggeri, Børnehuset Grønnegården, som danner ramme om dagligdagen for masser af børn i Gladsaxe.
Som noget relativt nyt, blev det uden de traditionelle betonelementer af hensyn til CO2-regnskabet.
Betonen blev i stedet erstattet af CLT, som er massivtræselementer leveret af CLT Denmark, som er ene om at levere konstruktionsmaterialer i Danmark med Svanemærke.
- Træ optager under væksten masser af CO2, og den står i dag bundet i Grønnegården, fortæller direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark.
Børnehuset Grønnegården blev taget i brug i 2022, og her er cirka 70 børn i alderen 0-6 år og et personale stedets brugere.
De fleste har en god fornemmelse, når de træder ind i et træhus. Her er en anden ro end i huse med hårde materialer som mursten og beton.
- Det har også noget at gøre med duften og træets venlige, imødekommende overflader. Det skaber hygge og tryghed, fortæller Helene Tang-Nielsen, børnehaveleder Børnehuset Grønnegården, og fortsætter:
- Det er min fornemmelse, at træet og det gode indeklima i høj grad bidrager til at skabe sunde og udviklende rammer for både børnene og det personale, der har deres hverdag sammen i Grønnegården.
Kontakt CLT Denmark og hør mere om CLT og limtræ. Se kontakt og referencer på clt-denmark.dk
Fotos: Jens Lindhe