Cad-Q hedder nu Symetri
CAD-Q bliver nu til Symetri Som Symetri fortsætter vi vores udvikling som strategisk forretningspartner med ekspertise inden for alle faser af et produkts eller en bygnings livscyklus.
Cad-Q hedder nu Symetri
Lad dine ideer forme fremtiden
Skab innovation i samarbejde med Symetri
Fra og med den 4. april 2016 ændrer CAD Quality A/S, også kaldet CAD-Q, navn til Symetri A/S. Det nye navn afspejler CAD-Q's forvandling til en markedsledende, alsidig forretningspartner i Norden og Storbritannien, som tilbyder kunderne kyndig vejledning om alt fra 3D-modellering og -simulering til livscyklusforvaltning af produkter og bygninger.
Det nye Symetri vil udbygge den stærke markedsposition med en klar målsætning og en stærk ambition om at gøre en forskel for alle kunder. Som strategisk forretningspartner tilbyder Symetri og deres 300 kompetente medarbejdere sine kunder rådgivning inden for byggeri, ejendomme og industri i alle faser af et produkts eller en bygnings livscyklus.
– I 1989 startede CAD-Q som CAD-forhandler, og vi har siden da gradvist udviklet os til en position, hvor vi gør det muligt for vores kunder at optimere arbejdsprocesser, forenkle dataadministration og forbedre kvaliteten gennem hele designlivscyklussen. For at markere denne transformation og bedre afspejle de mange facetter af vores løsninger, har vi besluttet at skifte navn til Symetri, siger Jens Kollserud, Adm. Dir. for Symetri.
Symetri har den nødvendige viden, de relevante kompetencer og løsninger til at øge kundernes produktivitet, forvandle udfordringer til muligheder samt opnå konkurrencefordele i en stadigt mere digitaliseret verden.
– Vi er fuldstændig overbeviste om, at teknologiske fremskridt som f.eks. grønne bygninger, renere transport og mindre belastende produktion vil spille en nøglerolle, når det gælder om at trække verden i en mere bæredygtig retning, og det vil vi gerne bidrage til, fortsætter Kollserud.
Du kan læse mere om vores navneskifte på vores nye hjemmeside på www.symetri.dk
Om Symetri
Symetri gør det muligt for innovative virksomheder inden for byggeri, ejendomme og industri at optimere arbejdsprocesser, forenkle dataadministration og forbedre kvaliteten gennem hele designlivscyklussen. Vi tilbyder vores kunder kyndig vejledning om alt fra 3D-modellering og -simulering til livscyklusforvaltning af produkter, bygningsinformationsmodellering og Facility Management. Vi har 300 medarbejdere, der betjener kunder i både Norden og Storbritannien.
Symetri er en del af Addnode Group AB, hvis B-aktie er noteret på Nasdaq Stockholm.
Addnode Group tilbyder driftskritiske IT-løsninger til udvalgte markeder i både den private og offentlige sektor. Du kan finde mere information på www.symetri.com