23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAN-doors leverer stor ordre til islandsk fiskerivirksomhed

Islandske Eskja handler ikke med hvem-som-helst.

I forbindelse med en større udbygning på Eskja har DAN-doors i samarbejde med Kælismidjan Frost leveret en lang række døre og porte til virksomhedens frostrum. Eskja er en værdidrevet virksomhed, der arbejder kompromisløst med ansvarlighed i alle afkroge af deres organisation, og hos DAN-doors er vi stolte af, at Kælismidjan Frost pegede på os som leverandør, fordi valget af samarbejdspartner ikke var ligegyldigt.

Eskja havde forskellige krav til opgaven og valg af leverandør, som fik Kælismidjan Frost til at vælge DAN-doors:

  1. Der skulle leveres mange forskellige typer af produkter – alle til frostrum – så det var et ønske at finde én leverandør til alle løsninger.
  2. Det var vigtigt, at dørene var af så god kvalitet, at de ville have en meget lang levetid, både af økonomiske hensyn, men i lige så høj grad for at modsvare Eskjas værdisæt.
  3. Fordi det primære formål var løsninger til frostrum, skulle både døre og porte bidrage til at minimere Eskjas energiforbrug.

DAN-doors er kendt for at levere døre og porte i rustfri stål af meget høj kvalitet og med med meget lang levetid. Udover traditionelle industriprodukter som rulleporte og skydedøre, leverer DAN-doors også mere specialiserede og komplicerede løsninger. Eskja fik blandt andet leveret hængslede døre, skydedøre, brandtillempede skydedøre, rulleporte, isolerede rulleporte og røgventilationsdøre – alle sammen til frostrum.

DAN-doors' frostrumsløsninger er udviklet til at skabe de bedste forudsætninger for at optimere energiforbruget, effektiviteten og sikkerheden i frostrum. Der er kræset for detaljerne, men intet er lavet for syns skyld. Alle materialer er levnedsmiddelgodkendte og ekstremt robuste. De kan tåle den rengøring og spuling, der er nødvendig i fødevarevirksomheder, og de bevarer de egenskaber, der sikrer tæthed og temperatursikkerhed, selv efter mange års hård slitage. 

I en verden med stigende energipriser og høje krav til effektivisering, leverer DAN-doors dør- og portløsninger, som gør det nemt og tilgængeligt for kunderne at minimere deres udgifter og forbedre deres forretning.  

En virksomhed, hvor ansvarlighed i højsædet

For Eskja er respekt, ansvarlighed og ordentlighed deres bærende værdisæt, som afspejles i samtlige valg, de tager – både i forhold til produktion og drift, og i forhold til deres medarbejdere.

Deres højteknologiske landbehandling er en af de mest avancerede og miljøvenlige i hele Nordatlanten, og både fiskemelsanlæg og frysere drives 100% ved hjælp af islandsk elektricitet fra vedvarende energikilder.

Herudover er Eskja en del af Iceland Sustainable Fisheries (ISF), som arbejder for et bæredygtigt fiskeri og beskyttelse af fiskebestanden biodiversiteten i havene omkring Island, og emballage, materialer og forbrugsstoffer er miljøvenlige i det omfang, det kan lade sig gøre.

Eskja blev grundlagt i 1944 af omkring 300 enkeltpersoner og lokale virksomheder som et tiltag, der skulle afhjælpe byens ”skændige økonomi”, og den har siden da været rygraden i byen Eskifjörður.

Gennem årene er Eskja vokset til omkring 100 medarbejdere og er i dag en topmoderne virksomhed med et af de mest avancerede anlæg i Nordatlanten til forarbejdning af pelagiske fisk. Udover at tilbyde uddannelse og omskoling af deres personale har de vedtaget en ligelønspolitik, som skal sikre, at der ikke er nogen kønsbestemt lønforskel i virksomheden. De driver fem fartøjer, en fiskemelsfabrik og det pelagiske frysehus på 7.000 m2 med en forarbejdningskapacitet på 900 tons pr. dag. Fiskemelsanlæggets forarbejdningskapacitet er ca. 1.000 tons pr. dag.

Læs mere om Eskja her

 

Dan-doors a-s
Industrivej 19
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71283011

Kontaktperson

DA
Dorte Ankerstjerne
dan@dan-doors.dk

Send til en kollega

0.062