Blogpost af Frederik Møller

I byggeriet findes et stort potentiale for reduktion af CO2-udledningen ved energieffektivitet i både nye, men også eksisterende bygninger. Netop dette er uhyre relevant ift. Regeringens målsætning om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Og når Regeringen inviterer til Klimapartnerskaber, hvor Schneider Electric også er inviteret, handler det for os om at sikre, at business casen hænger sammen for både private og offentlige bygningsejere.

Tidsdifferentierede el-tariffer
Et spændende tiltag med bygninger er ”peak-shaving”, som potentielt kan indfri reduktioner i CO2-udledningen. ”Peak-shaving” handler om at forskyde et forbrug i forhold til en spidsbelastning på elnettet, f.eks. om morgenen. Et incitament, der kan gøre det interessant at bruge sin bygning aktivt i energisystemet, er en tidsdifferentierede el-tarif, hvor elprisen går op og ned afhængig af forbrug.

Er man i stand til at forskyde forbrug, kan der potentielt spares opstart af et kulkraftværk og elproduktionen kan forsat komme fra eksempelvis vind. Ovenstående figurs grønne kurve er eksempel på en typisk kontorbygnings kWh forbrug over 24 timer. Den røde er en hypotetisk el-tarif, der er højest i løbet af dagen og lav uden for arbejdstiden.

Energiforbruget viser bl.a., hvornår medarbejderne møder ind om morgenen og hvornår der er frokost-peak på kontoret. Energiforbruget falder igen, når medarbejderne begynder at tage hjem hen på eftermiddagen.

Synergi og styring
Alene visualisering af en bygnings energiforbrug kan give stor indsigt i anvendelsen af bygningen, og denne indsigt kan den bygningsansvarlige bruge til at optimere driften eksempelvis i forhold til en variabel tarif.

I eksemplet i figuren til højre (det er sommertid) starter natkøl op kl. 06. Det er kun en time inden, at den høje tarif indtræder. Hvis man starter natkøling op to timer før, stiger energiforbruget i den lave tarifperiode. Til gengæld bringes bygningen tidligere i balance, og med en moderne bygnings ’tæthed’ forventes det, at frokost-peaket kan reduceres til gavn for både elnet og elregning.

I figuren ses også, at energiforbruget begynder at falde om eftermiddagen, hvor folk tager hjem eller har ærinder udenfor kontoret. I perioden gælder den høje tarif og i forhold til besparelser handler det om, at få bygningens energiforbrug ned. En optimal nedgang i forbrug kræver endnu flere informationer til bygningsstyringen. F.eks. tilstedeværelsesensorer – PIR eller mere avancerede sensorer, der kan give bud på antal personer, aktivitet og placering.

Med de input kan Building Management Systemet tage stilling til, om ventilationen skal køre på fuldt blus eller reduceres – der er jo ikke grund til højt luftskifte i et storrumskontor med to mennesker i.
De gennemgåede principper kræver et Building Management System, der styrer på tværs af varme, ventilation, køl, air condition, lys mm. Afhængigt af en bygnings udgangspunkt vil de gennemgåede styringsprincipper bidrage med energibesparelser på op til 15 %. Det bidrager til sammenhæng i business casen i forhold til tilføjelser/opsætning af optimal BMS.

Det er et tænkt scenarie, som i princippet kan føre til besparelser både for bygningsejer/lejer, tilgodese elnettet og i sidste ende reducere CO2-udledningen.

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte frederik.moeller@se.com eller læse relevante artikler på vores LinkedIn, Building Automation Denmark