23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Colas har fokus på vand og æstetik på Byens Gulv 2019

Indretningen af vores byrum er hvert år på dagsordenen, når Byens Gulv afholder konference. I år deltager Colas med bæredygtige løsninger til klimatilpasning med fokus på vand og æstetik. Byens Gulv afholdes 30. januar på Nyborg Strand.

Effektiv og enkel klimasikring med Vandvejen
På årets konference lancerer Colas en mere fleksibel og konkurrencedygtig version af Vandvejen, som er en effektiv, æstetisk og enkel løsning til håndtering af regnvand. Blandt nyhederne er nye betonlåg, med en høj æstetisk og designmæssig værdi, og indstøbning af en granitfront, som visuelt kan sidestilles med en granitkantsten.

Vandvejen er udviklet under Realdanias udviklingsindsats Klimaspring og er blandt andet udført i Klimabyen i Middelfart. Læs mere

Vandet løber lige igennem den permeable asfalt
På Byens Gulv fortæller Colas også om sine erfaringer med permeabel asfalt og LAR-veje. Det vil sige veje, hvor håndtering af regnvand foregår lokalt. Regnvandet trænger gennem den permeable asfalt og ned gennem lag af bundsikringsgrus og drænstabilt grus, hvor drænrør leder overskydende vand væk. Ved monsterregn bliver vandet på den måde ledt væk fra kørebanen, men på en måde så kloakledningerne ikke overbelastes. Nogle løsninger udnytter endda vandet til opvarmning.

Asfalt med arkitektoniske muligheder
På konferencen præsenterer Colas desuden farvet asfalt. Farvet asfalt er velegnet til at markere fx cykelbaner, hvor farven er med til at øge trafiksikkerheden. Farvet asfalt giver også unikke arkitektoniske muligheder i forbindelse med belægning af byens torve og pladser.

Colas’ parforceasfalt – asfalt som ligner grus – er udviklet til en cykelrute i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Parforceasfalten er et oplagt valg, hvis man ønsker en holdbar belægning, som skal indpasses i fx et parkområde.

Kontakt:
www.colas.dk
Produktteknisk chef Lars Ladehoff, ll@colas.dk
Kommunikationschef Lisbeth Volf, lkv@colas.dk
Colas kontaktperson på Byens Gulv: Salgs- og entrepriseleder Charlotte Nyeng, charlotte.nyeng@colas.dk

 

Colas Danmark A/S
Fabriksparken 40
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10246415

Kontaktperson

Lisbeth Volf
Kommunikationschef
lkv@colas.dk

Send til en kollega

0.086