23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HSHansen fortsætter vækst i Norge

Facadeentreprenøren HSHansen a/s er kendt for at levere facadeløsninger på alt fra mindre byggerier til store højt-profilerede prestigeprojekter.

Med hovedkontor og 4 lokationer i Danmark og kontorer i Oslo, Bergen samt Stockholm er firmaet veletableret i Norden.

HSHansen har gennem de seneste 2 år for alvor etableret sig i Norge – blandt andet gennem vundne kontrakter på Bodø Rådhus samt Barne- og ungdomssjukehuset BUS II i Bergen.

Hidtil har HSHansen fokuseret på store facadeentrepriser i Norge, men går nu ind på et nyt marked i Norge, nemlig på mindre byggerier. Til dette segment vil HSHansen blandt andet anvende konceptet Hansen Millennium, som er et meget anvendt koncept i hele Norden og som tidligere har været markedsført af HSHansens nu opløste søsterselskab HubroHansen.

Hansen Millennium har verdens smalleste profiler og passer til enhver bygningstype – både renovering og nybyg. I løbet af sommeren har HSHansen allerede fået kontrakt på 2 projekter i Oslo hvor konceptet Hansen Millennium anvendes.

”Vi er kommet rigtig godt i gang i Norge. Markedet er i vækst og vi ser et stort potentiale foran os. Derfor har vi nu valgt at sætte fokus på mindre projekter også. Vi har koncepterne og know-how´en og er allerede lokalt repræsenteret i Oslo og Bergen. Vi skal fortsætte med at holde fokus på det vi er bedst til og så er jeg sikker på vi får indløst potentialet” siger Jesper Madsen, salg- og marketingschef hos HSHansen.

HSHansen har formået at skabe koncepter der passer til alle typer af facadeentrepriser. Om det er store eller små projekter, kan virksomheden tilbyde løsninger, hvor arkitekturen, uden at gå på kompromis med totaløkonomien, kan få frie hænder grundet fleksible systemer.

HSHansen er en del af HansenGroup som designer, fremstiller og monterer aluminiums facader, Curtain walling, boltede glaskonstruktioner samt kommercielle vindues- og dørsystemer. HansenGroup er grundlagt i 1909 og er repræsenteret i 6 lande. Med en omsætning på Dkk 800 mio. og 500 medarbejdere er HansenGroup i dag Nordeuropas førende uafhængige facadeentreprenør. Læs mere på www.hshansen.dk

 

HSHansen a/s
Randersvej 2B, 2.
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73492114

Send til en kollega

0.062