Aflevering af Strandhotellet i Blokhus
4 uger før åbning og til aftalt tid, fik en meget tilfreds og stolt bygherre i denne uge overdraget nøglerne til deres nye flotte Strandhotel i Blokhus.
Det 2.400 m2 store hotel, som Raunstrup på rekordtid har opført i hovedentreprise, er beliggende i hjertet af Blokhus, og indrettet med 38 værelser, spisesal, industrikøkken, lobby, wellness og pool område med omklædning.
Byggeriet er opført som elementbyggeri, med skalmur og delvis facadepuds og blankt murværk. Tagbelægning er rød tegl med kviste med zink og træ beklædning. Byggeriet emmer af kvalitet med bl.a. håndlavede træpaneler på væggene, individuelle tapeter og farver i alle rum, fuldlimede massive egetræsgulve, STO-puds akustiklofter med stuklister, gulvintegreret ventilation, italiensk special designede badeværelser og 1-2 altaner på alle værelser.
Et byggeri og et hotel der absolut er et besøg værd.
Bygherre: SELSKABET AF 22.JULI 1954 A/S
Ingeniør: Ingeniørfirmaet Nieland A/S
Arkitekt: UBN Arkitekter ApS