Når der stilles krav til både mobilitet og fleksibilitet
Når bygninger med komplekse geometrier og svært tilgængelige adgangsveje skal renoveres, stilles stilladsfirmaet ofte over for logistiske udfordringer. Læs hvordan Layher Mobil Keder XL Overdækning løste problemet ved renovering af en kuppelhvælving.
Marienberg fortet bliver i øjeblikket totalrenoveret som en del af et nyt koncept. En del af renoveringen omfatter tag og facader på Marienkirche. Arbejdet udføres ved hjælp af et arbejdsstillads og en midlertidig klimaskærm – en teknisk og logistisk udfordring for stilladsfirmaet Eugen Wahner GmbH fra Sulzfeld. For det første skulle stilladset tilpasses kirkens komplekse bygningsgeometri med kuppelhvælving, for det andet måtte stillads og overdækning leveres på mindre ladbiler og monteres manuelt – da en kran ikke kunne komme gennem borgens porte.
Løsningen blev en Layher Mobil Keder XL Overdækning i kombination med et Allround Lightweight arbejds- og understøtningsstillads. De lette enkeltdele var en fordel, både under transporten og ved montagen. Stilladset kunne, med de forskellige Allround standardlængder, tilpasses perfekt til kuppelhvælvingen. Stilladset blev kompletteret med et trappetårn og et materialetårn til oplagring af materialer og skabte på denne måde en økonomisk og sikker arbejdsplads.
4 klare fordele ved Layher Keder XL Overdækning
Byggepladsbeskyttelse. Beskytter mod vejret og miljømæssige påvirkninger med spændvidder på op til 40 m – ved bygningsforhøjelser og renovering af tage og inddækninger, ved nybyggeri og renovering af veje og broer. Dermed undgås byggestop, så arbejdet kan afsluttes til tiden.
Økonomisk montage. Lette enkeltdele, integrerede kederskinner og samling med klikforbindelser sikrer en hurtig montage og demontage – en fordel under kortvarige anvendelser. Layher Keder XL Overdækningen kan også formonteres på jorden og løftes på plads med kran, ligesom montage fra gavlstilladset af den mobile variant er mulig – hvis der ikke er en kran til rådighed.
Fleksibelt i brug. Tre afstivningsvarianter giver en økonomisk løsning på alle opgaver – også ved store snelaster. Ud over saddel- og pulttage giver taghældningen på 18° også mulighed for en opbygning som et polygonalt tøndetag. Kurvede vejstrækninger overdækkes også problemløst.
Integreret system. Kan kombineres med Blitz rammestillads og Allround søjlestillads. Udførlig teknisk dokumentation letter planlægningen.
For yderligere informationer om Layher ApS - Stilladser, Tribuner og Stiger, kontakt venligst:
Jesper T. Nyborg, Adm. direktør
Telefon: +45 2618 4554
E-Mail: jesper.nyborg@layher.com
Læs mere på hjemmesiden http://www.layher.dk