23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Supersygehus får supernem belysning

Kan lys være nemt? Ja, i hvert fald hvis man ser på belysningsløsningen til den sydlige del af Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Når den sidste håndværker stempler ud fra byggepladsen, og Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus står færdigt i 2019, vil det være på størrelse med en mindre dansk provinsby. Men hvor de fleste byer i provinsen sover om natten, vil der døgnet rundt være aktivitet på supersygehuset i ’Smilets by’.  Der er aldrig lukket og slukket.

 Det stiller krav til belysningen. Den skal være energirigtig. Den skal sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte – og patienternes velbefindende. Og så skal den i øvrigt opfylde meget forskellige behov og krav fra rum til rum, da sygehusets funktioner dækker alt fra sengeafsnit, operationsstuer og laboratorier til kontorer, teknikrum og centralkøkken.  

Nem installation

Bravida Danmark, der har teknikentreprisen på flere af byggeriets udbudsområder, er i øjeblikket i gang med installationsarbejdet på det sydlige byggefelt S3, hvor der opføres et afsnit på knap 22.000 m2. Størstedelen af lysarmaturerne i afsnittet, der bliver en del af sygehusets kræft- og inflammationscenter, er fra den danske belysningsproducent Riegens og leveres af stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller.

 Læs om Riegens løsninger til hospitalsbelysning her 

Jan Andersen Dahl, der er projektleder på Bravidas el-del, fremhæver særligt én ting ved belysningsløsningen til S3: Den nemme installation. Armaturerne har stikforbindelse, så man ikke skal åbne dem og have en ledning i, fortæller han. Samtidig har Riegens valgt at placere stikket oven på armaturerne i stedet for i siden, og det gør en stor forskel under monteringen:

”Man skal ikke bruge tid på at tænke over, hvordan armaturet skal vende - eller bøvle med at få det vendt, hvis man alligevel er kommet til at vende det forkert i forhold til stikket. Det er bare at sætte det op”, siger Jan Andersen Dahl.

Vedligeholdelse med et klik

Også vedligeholdelsen er nem. Alle armaturerne er rengøringsvenlige med glatte flader og uden krinkelkroge, hvor der kan gemme sig støv og snav. Samtidig har alle armaturer udskiftelige moduler, som nemt kan klikkes ud og erstattes – helt uden brug af værktøj, fortæller Jan Andersen Dahl og siger:  

”Det kan klares meget hurtigt, så vedligeholdelsesarbejdet kan foregå, uden at de enkelte stuer og afdelinger behøver lukke ned, og så patienterne og de ansatte bliver generet mindst muligt”.  

 Installationsarbejdet kører efter planen

Vedligeholdelsesarbejdet ligger et stykke ude i fremtiden. For Jan Andersen Dahl handler det nu og her om at få gjort installationsarbejdet på byggefelt S3 færdigt, herunder belysningen. Det kører efter planen, fortæller han, og fremhæver Riegens høje kvalitet:

 ”Når man har med elektronik at gøre, er der altid en vis fejlmængde, men der har været ekstremt få fejl på armaturerne fra Riegens i forhold til, hvad jeg ellers oplever. Det gør mit job nemmere, for er der noget, der kan dræbe tidsplanen og budgettet, så er det fejl”. 

 Logistikken er afgørende

Logistikken i forbindelse med installationsarbejdet tager Lemvigh-Müller sig af – noget der kan være lidt af et puslespil. Det ved Jan Andersen Dahl alt om, for på tidligere etaper af DNU har han selv håndteret logistikken, og det kunne være ret besværligt: 

 ”Jeg skulle melde ind til leverandøren godt og vel en uge i forvejen, hvornår jeg skulle bruge hvilke armaturer, og jeg skulle også selv booke tid til varelevering. Man bliver tildelt et specifikt tidsrum på én time, og hvis lastbilen bliver forsinket, skal man booke en ny tid. Der kommer varer til byggepladsen cirka hvert kvarter, så leverancerne skal koordineres meget nøje, og leverandørerne kan derfor kun få adgang til byggepladsen indenfor det aftalte tidsrum”, fortæller han og siger:

”Nu sender jeg bare en mail til Lemvigh-Müller om, at ’jeg skal bruge armaturer til bygning 3401, plan 3’, og så har jeg min bestilling dagen efter. Mere skal jeg faktisk ikke gøre. Til projekter af denne kaliber er det ret afgørende med leverandører, der kan håndtere ’just in time’-leverancer’, for vi må ikke have varer opmagasineret på byggepladsen”.

 Riegens og Lemvigh-Müller leverer også belysning til byggefelterne S2 og S4 på DNU, så der sikres en sammenhængende belysningsløsning til bygningerne i byggeriets sydlige spor, som bygges sammen. De gennemføres af tre forskellige teknikentreprenører: Lindpro (S2), Bravida (S3), Wicotec Kirkebjerg (S4).

 Fakta

 Opgave: Belysningsløsning til den sydlige del af Det Nye Universitetshospital, DNU, der er danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekt. Det nye byggeri bygges sammen med det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, til et samlet hospitalskompleks, der står helt færdigt i 2019, og som tages i brug som ’Aarhus Universitetshospital’.

Bygherre: Region Midtjylland med bygherrefunktion hos ’Projektafdelingen for Det nye Universitetshospital’, der styrer og gennemfører projektet

Teknikentreprenør: Bravida Danmark (byggefelt S3), Lindpro (byggefelt S2), Wicotec Kirkebjerg (S4)

Belysningsleverandør: Lemvigh-Müller (byggefelterne S2, S3 og S4)

Belysningsproducenter: Riegens (byggefelterne S2, S3 og S4)

Belysningsløsning: LED + lysstofrør, dali-dæmpbar, Medico-armaturkoncept med moduler der kan skiftes uden brug af værktøj

 

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.063