23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grossist smider tøjet efter lukketid

Nej, medarbejderne hos Lemvigh-Müller går ikke nøgne rundt. Den store stål- og teknikgrossist har tømt lageret for hele 10.000 t-shirts og givet dem til Røde Kors' ’Smid Tøjet’-kampagne – selvom den egentlig er slut.

’Smid tøjet’. Sådan lød det i april, da Røde Kors opfordrede danskerne til at smide deres gamle eller ubrugte tøj til genbrug. Og opfordringen gav genlyd hos Lemvigh-Müller.

På stål- og teknikgrossistens centrallager i Kolding stod der opmagasineret 10.000 blå Lemvigh-Müller t-shirts, og der havde de mange trøjer ligget en del år - blandt andet på grund af forkerte størrelser, og at de med tiden var blevet en smule umoderne. Så hvorfor ikke give dem videre til et godt formål?

Det er dog en lidt større sag at skulle smide trøjen 10.000 gange, og kampagnen nåede at slutte, før grossisten var helt klar til at afklæde sig. Men af dét skulle tøjet, også selvom det var efter lukketid. Så Røde Kors blev kontaktet, og der blev sagt ja tak til at modtage de mange t-shirts, som nu gør gavn et sted i verden.

Hvad går tøjet til?

Ifølge hjælpeorganisationen selv kan de bruge tøjet til tre forskellige formål. De kan:

1) sælge det videre i deres mere end 230 butikker rundt om i landet
2) bruge det til hjælpearbejde i katastroferamte områder
3) sælge det til stofopkøbere, som laver det om til stoffibre.

Hvad er tøjet værd?

Røde Kors har regnet ud, at en indkøbspose med tøj svarer til værdien af 3.500 liter vand, mad til et barn i 10 dage eller mad til en hel familie i 3 dage. Og hvis man forestiller sig, at der i en pose kan ligge cirka 20 t-shirts, så rækker 10.000 langt. Så det kan i den grad betale sig at smide tøjet i ny og næ.
(Tal ifølge Røde Kors’ 'Smid Tøjet'-kampagne 2015)

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.14