Samarbejdet har, udover at radonsikre boligerne, sikret, at de valgte løsninger hverken nedsætter brugsværdien eller øger risiko for andre bygge- eller fugttekniske problemer.

I 2010 blev anbefalinger til det maksimale radonindhold i indeklimaet skænket fra 200 Bq/m3 til 100 Bq/m3. Derfor fik Provstiet Valby-Vanløse undersøgt 17 præsteboliger – med fokus på præstekontorerne - for radon i indeklimaet.

Af de 17 boliger er der i fire boliger målt radon-niveauer mellem 100-200 Bq/m3 og her anbefaler Sundhedsstyrelsen enkle og billige foranstaltninger til nedbringelse af radonniveauet. Men i tre af boligerne er niveauerne så høje, at Sundhedsstyrelsen anbefaler effektive udbedringer, så radonniveauet kan blive nedbragt.

Den stille dræber
Der dør årligt mellem 250 og 300 danskere af lungekræft forårsaget af radon. Det gør radon til nummer to på listen over årsager til lungekræft – rygning er nummer et.

Radon er en radioaktiv luftart, som hverken kan lugtes, ses eller smages. Radon trænger ind i boligen fra jorden og dermed er det de lokale jordbundsforhold samt bygningens terrænberørte konstruktioner, som afgør koncentrationen af radon i boligen, hvilket betyder, at det oftest er i kælderen, at de højeste radonkoncentrationer findes. Det gør sig også gældende i Valby-Vanløse Provstiets bygninger, hvor der er fundet mest radon i kælder- og stueetagerne. Provst Finn Vejlgaard fra provstiet Valby-Vanløse er ked af situationen, men glad for, at få hjælp til at udbedre boligerne på den rigtige måde.

”Den højeste værdi, vi har målt er 644 Bq/m3, hvilket er langt over, hvad der er tilrådeligt. Jeg er ikke ekspert, men derfor kan jeg ikke sidde det overhørigt, når arkitekten og eksperterne anbefaler, at man ikke bor og arbejder i rum med et sådant niveau af radon. Derfor har vi også taget de værst ramte rum ud af drift”, siger Finn Vejlgaard og fortæller, at mange af præsterne har brugt boligerne i 10 eller 20 år, og har opholdt sig i kontorerne dagligt. Han fortæller også, at niveauet af radon er kommet bag på alle og at præsterne naturligvis er rystede og chokerede over beskeden og at de alle er blevet anbefalet at få en helbredsundersøgelse.

De rigtige løsninger via det rigtige samarbejde
Provstiet ønsker løsninger, som er drift- og vedligeholdelsesvenlige. Samtidig skal beboerne generes mindst muligt under udbedringerne. Hver bygning kommer med sit eget komplekse udgangspunkt og derfor skal der skræddersyes løsningspakker for hver bygning.

Løsningspakkerne er udarbejdet i et samarbejde mellem Arkitekt Jørgen Kreiner-Møller, indeklimaspecialist Britt Haker Høegh fra Teknologisk Institut og entreprenør Hans Jørgen Frisesdahl. Kombinationen af faggrupperne allerede i planlægningsfasen er med til at opfylde Provstiets behov bedst muligt.

Arkitekten byder ind med de arkitektoniske behov, herunder især placering af ventilationsafkast indvendigt eller udvendigt, arkitektoniske forhold i terræn, adgangsforhold, hensyn til brugernes komfort og koordinering med brugernes behov. Arkitekt Jørgen Kreiner-Møller uddyber.

”Præsteboligerne er meget forskellige i udformningen. Vi arbejder med at finde enkle og bygbare løsninger tilpasset den enkelte bolig. Det er vigtigt, at vi med renoveringen ikke ødelægger boligernes arkitektoniske og funktionelle kvaliteter”.

Specialisten fra Teknologisk Institut sørger for, at de tekniske løsninger ikke kun bliver valgt på baggrund af den fornødne effektivitet i forhold til radonreduktion, men også i relation til øvrige konstruktive og bygningsfysiske forhold. Og entreprenøren byder ind med sin praktiske erfaring og løsningsorienterede kreativitet.

”Det er afgørende, at en løsning ikke medfører et nyt problem. Ændringer i den eksisterende konstruktion skal altid gennemgås for og sikres imod især eventuelle fugt- og varmetekniske konsekvenser”, forklarer Britt Haker Høegh.

Fakta: Sådan er skaderne udbedret
To af bygningerne har hhv. krybekælder og kælder, som ikke anvendes til ophold. Her kan radonniveauet reduceres ved at øge den naturlige ventilation i krybekælder og kælder. Det fortynder radonniveauet i rummene under beboelsen så meget, at mængden af radon, der siver op i stueetagen, bliver tilstrækkeligt lav. I bygningen med kælder anvendes den eksisterende skorsten for at øge den naturlige ventilation.

I en anden bygning er præstens kontor etableret i kælderen, hvor der er målt de højeste værdier i hele måleprocessen. Her er det ikke tilstrækkeligt med en øget naturlig ventilation, så her skal radon fjernes før den trænger ind i konstruktionen, dvs. fra under kontorets terrændæk. For at udføre det, etableres en radonbrønd under kontorets terrændæk. Brønden ligner et dræn, men der opsamles luft i stedet for vand. I den øvrige kælder øges den naturlige ventilation, ved at udnytte den termiske opdrift i skorstene, der ligger midt i bygningen.

Fire bygninger fremstår med almindelige terrændæk i beton på kapillarbrydende lag. I en af bygningerne er radonniveauerne så lave, at det afprøves, om en øget naturlig ventilation i boligen løser problemet. I de andre tre bygninger er radonkoncentrationerne for høje til, at dette tiltag vil være tilstrækkeligt. Som ved præstekontoret i kælderen skal radonindsivningen mindskes ved at suge det sundhedsskadelige gas ud fra under terrændækket. Det kapillarbrydende lag er dog ofte ikke ubrudt, men delt op i felter af skillevæggenes fundamenter. Derfor kan man ikke nøjes med at etablere en enkel brønd, men skal dræne under hvert af de større rum. For ikke at øge installationsomkostninger og genere beboerne unødigt, har teamet valgt at etablere et radon-drænsystem helt eller delvist udefra, hvor kanalerne lægges i terræn rundt om huset med stikdræn ind under terrændækket og en mekanisk udsugning.

De valgte løsninger for de syv præsteboliger/-kontorer er lige nu ved at blive etableret. Når de valgte tiltag er gennemført, bliver der udført nye radonmålinger for at vurdere tiltagenes effekt.

Vil du vide mere? Kontakt:
Britt Haker Høegh, brh@teknologisk.dk, 7220 2308