Lemvigh-Müller relancerer Starrett-hulsave i Danmark
Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller A/S udvider sit Starret-produktprogram med de velkendte gule hulsave - flankeret af et par innovative nyheder.
Gennem en årrække har det været vanskeligt at opdrive Starretts højtydende hulsave i Danmark, fordi en tidligere forhandleragent gik konkurs. Dén udfordring er nu blevet løst takket være et stærkt partnerskab mellem Starrett og Lemvigh-Müller.
Fremover vil Lemvigh-Müller forhandle den komplette portefølje af hulsave fra Starrett - heriblandt to nye, innovative serier af hulsave, ’Deep Cut’ og ’Fast Cut’, med et fortandingsmateriale der giver ekstra lang levetid. Lemvigh-Müller forhandler i forvejen båndsavklinger fra Starrett, og hulsavene fra den amerikanske producent vil komplementere det eksisterende produktprogram godt.
Ren og skær kvalitet
Louise Petersen, Produktspecialist Maskinteknik hos Lemvigh-Müller, siger:
”Starrett er en hæderkronet virksomhed, der har eksisteret i mere end 130 år, og som udmærker sig ved at producere værktøj i høj kvalitet til fornuftig pris. Gennem tiden har savene fra Starrett været blandt de prioriterede værktøjer hos håndværkere på tværs af brancherne i Danmark. Vi er overbeviste om, at vores kunder vil tage positivt imod relanceringen og er yderst tilfredse med, at vores strategiske partnerskab med Starrett nu har resulteret i, at man igen kan få de populære hulsave”.
Alle Starrett-hulsave er tilgængelige i Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker rundt om i hele landet samt på e-handelsplatformen LMe-Partne.dk, hvor der er mulighed for dag til dag-levering.
Læs mere om de to nye serier ’Deep Cut’ og ’Fast Cut’ her