Stort og inspirerende vvs-katalog til Industrien
Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller har udgivet et stort industri-vvs-katalog, som industrivirksomheder over en bred kam kan bruge som opslagsværk.
Der er rør, flanger, fittings og ventiler i alle afskygninger i det nye ’Industri VVS Katalog’, som Lemvigh-Müller netop har udgivet – og som med sine 280 sider er noget af en moppedreng:
”I kataloget har vi samlet de vvs-produkter, der bruges i Industrien hver eneste dag, i én udgivelse, som vi har bygget op, så det er nemt og overskueligt at orientere sig i. Vi har ikke alle produkter med, for der kommer hele tiden nye til, men kataloget viser bredden i Lemvigh-Müllers produktsortiment. Det er et brugervenligt opslagsværk, som giver hele industrisegmentet et rigtig godt, overskueligt og også inspirerende overblik – det kan bruges af både fødevare- og pharmaindustrien, kedeproducenter, maskin- og konstruktionsbyggere, montagefirmaer med videre”, siger kategorichef i Lemvigh-Müller, René Bendtsen.
Kataloget findes både i en trykt udgave og som iPaper. Det digitale katalog har brugervenlig søgefunktion, som gør det endnu nemmere at orientere sig i det store produktsortiment.
Find kataloget som iPaper på lemu.dk