23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny kabelafmåler: Nu tromler Lemvigh-Müller igennem på forsyningsmarkedet

Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller har fornyet maskinparken med en ny og helt unik kabelafmålingsmaskine, der kan klippe afmålte længder af de største og tungeste kabler på markedet.

”Den nye kabelafmålingsmaskine er udviklet særligt til Lemvigh-Müller og giver os mulighed for at levere til forsyningsmarkedet”, siger kategorichef i Lemvigh-Müller, Claus Lund, og fortæller, at maskinen kan håndtere kabeltromler, der er op til 2,60 meter i diameter, og som vejer op til seks ton.

Maskinen er den eneste af sin slags i Danmark, og Lemvigh-Müller kan derfor som den eneste grossist i landet levere afmålte længder af de allerstørste og tungeste kabler - dvs. kabler der er op til 4X240 mm2 med kobber- eller aluminiumsleder.

Slip for besvær – og lagerudgift
Indtil nu har forsyningsselskaberne købt kabeltromlerne hos leverandørerne og fået dem bugseret ud til byggepladsen, hvor kablerne så er blevet målt manuelt af – noget der er en både besværlig og tidskrævende proces. Men nu kan forsyningsselskaberne altså slippe for selv at måle af og i stedet bestille præcis de længder, de har brug for, af de store kabler.

Herudover er der også penge at spare ved at købe de store kabler i afmålte længder hos Lemvigh-Müller:

”Forsyningsselskaberne kan frigøre noget af den kapital, de i dag har bundet i deres egne lagre, fordi vi har rigtig mange af de største kabeltyper liggende på vores centrallager i Odense”, siger Claus Lund og fortæller, at der lige nu er forhandlinger i gang med flere forsyningsselskaber. Han forventer, at der for alvor kommer gang i den nye maskine i 1. kvartal 2015.

Stumper er billigst
Ud over de største kabler klipper Lemvigh-Müller fortsat også helt almindelige installationskabler i afmålte længder. På kabellageret i Odense er der over 300 afmålingsstationer til det formål. Hver gang der bliver målt og klippet kabler af ved de forskellige stationer, bliver der en såkaldt stump til overs – og det gælder også for den nye store kabelafmålingsmaskine. Alle kabelstumper bliver registreret og sat til salg på Lemvigh-Müllers e-handelssite LMe-partner - og køber man en stump, kan man spare klippegebyret.

For yderligere information: Kategorichef Claus Lund på cllu@lemu.dk

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.079