Specialkabler i korte mål
Hans Følsgaard A/S tilbyder kundetilpassede kabler helt ned til 500 meters længde
Som maskinbygger, installatør eller tavleproducent kan det være dybt frustrerende, at mindstemål for specialkabler ofte måles i flere kilometer. Det gør Hans Følsgaard A/S nu noget ved, da virksomheden fremover tilbyder kundetilpassede kabler helt ned til 500 meters længde
Der findes et utal af situationer, hvor man som bruger af specialkabler er tvunget til at købe langt større længder, end man egentlig skal bruge. Det medfører som regel enten øgede lageromkostninger eller besvær med bortskaffelse, og i alle tilfælde er det en frustrerende ekstraudgift, som kan bide af overskuddet hos maskinbyggere, tavleproducenter og installatører.
Hans Følsgaard A/S tilbyder nu at levere specieller kabeltyper i kortere længder, så kunderne fremover kan minimere deres spild og udgifter. Hans Følsgaard A/S betragtes af de fleste som en teknikpartner, og derfor har virksomheden fuld forståelse for de meget præcise behov, der eksisterer i industrien. Også behovet for mindre mængder af mere specielle produkter.
Da Hans Følsgaard A/S er en meget stor kunde hos mange kabelproducenter, er det lettere at kunne overtale producenterne til at køre mindre runs af produkter som fladkabler, runde kabler, kapper med specialtryk af kundenavn eller lignende, kabler der indeholder luftslanger, flettede- eller folieskærme, lavfriktionskabler, gnaverbeskyttelse eller lignende.
Blandt de kabler, som Hans Følsgaard A/S allerede har fremstillet for kunder i korte længder (ned til 500 meter), er kabler med indbyggede trækelementer, som i selv ved frithængende længder på 100 meter kan holde deres egen vægt. Men eksperterne hos Hans Følsgaard A/S er også lydhøre over for andre behov for øgede temperaturgrænser, bestandighed over for fugt, olie og kemikalier og fysisk forstærkede løsninger.
Da de specielle kabler meget ofte er baseret på en række yderst individuelle krav, er en god indgang at ringe til Hans Følsgaard A/S for at høre, hvad der er muligt. Og det er det meste – også i korte længder – så distributør og industri kan hjælpes ad med at gøre danske virksomheders bundlinje bedst mulig – endda med de helt rigtige produkter i hvert enkelt tilfælde.
Kontakt os på 43208600 eller hf@hf.net