23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Boligjobordningen skaber grøn vækst i Udkantsdanmark

Rød blok går i disse dage til finanslovsforhandlinger med krav om fokus på beskæftigelse og ambitiøse klimamålsætninger. Men begge partier har valgt at se bort fra Boligjobordningen, selvom den har bevist, at den kan løse begge udfordringer.

Hos Danske Byggecentre er man uforstående over for denne tilgang og håber, at SF vil satse på gode resultater frem for at finde sig i Radikales dogmatiske afvisning af ordningen.

Enhedslisten støtter af ideologiske årsager ikke Boligjobordningen. Men SF har både stemt for ordningen i Folketinget og rost ordningen for sin effektive måde at skabe beskæftigelse på i Udkantsdanmark og samtidig motivere danskerne til at energirenovere i en grad, som ingen offentlige reklame- eller oplysningskampagner har været i stand til. Det kan derfor undre, at de i den grad har lagt sig ned for regeringen i forhold til Boligjobordningen.

En af årsagerne kan være, at debatten om Boligjobordningen har været præget af usædvanlig meget manipulation fra regeringen og ministeriernes side.

For det første har Boligjobordningen været populær på tværs af indkomstgrupperne. Endda med en overvægt blandt danskerne med de mindste indkomster. På trods af, at Skatteministeriet siger det modsatte, viser deres egne tal, at 310.000 personer eller 55% af dem, der har brugt ordningen har en indkomst på højst 350.000 kr. om året. Af dem har 114.000 endda en indkomst på højst 200.000 kr. årligt. Altså, mindre end 18.000 kr. om måneden. Det vil sige, at det i høj grad er dem, der normalt ikke vil have råd til større boligrenovering eller forbedringer af boligen, der har benyttet sig af ordningen.

For det andet kan vi se, at ordningen har været populær i hele Danmark. Altså ikke kun ressourcestærke hovedstadshjem. Således kan vi se at 60% af dem, der har brugt ordningen i 2013, bor i Jylland.
Det kan også aflæses i tallene for jobskabelse, som viser at Boligjobordningen har skabt omkring 3000 ekstra job i Jylland, alene i 2013. På landsplan har Boligjobordningen skabt mere end 5000 ekstra job. Heraf mere end 1200 job i beslægtede erhverv. Eksempelvis i detailbutikker. Det er ekstraordinært i en tid, hvor der er en konsekvent nedgang i beskæftigelsen i disse områder. I særdeleshed, hvis man kigger på, at ordningen i 2013 forventes at koste ca. 380.000.000 kr. Det er en selvfinansieringsprocent på ca. 80. Den høje selvfinansieringsprocent kommer fra øgede skatteindbetalinger, moms og et massivt fald i udgifter til offentligt forsøg for de 5000, der er kommet i arbejde på grund af ordningen.

Endelig ser det ud til at Boligjobordningen har medvirket kraftigt til at reducere udbuddet af sort arbejde. I hvert fald er antallet af håndværkere, der i 2013 udførte sort arbejde faldet med mere end 40% siden ordningen blev indført i 2011. Indtil da har omfanget været nogenlunde konstant.

”Det er beskæmmende at se, hvordan embedsmændene i Skatteministeriet så konsekvent har fordrejet fakta og tallene, så de passer i ministerens dagsorden. Jeg håber naturligvis, at Boligjobordningen bliver fortsat. Men det er udelukkende fordi vi kan se, at ordningen løser de problemer branchen og de lokalområder, hvor vores medlemmer har deres butikker, har. Hvis Regeringen og SF kan finde en model, der i samme grad løser disse problemer, er vi mere end lydhøre. De har de dog endnu ikke været i stand til”, siger adm. direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

Skattefradrag går til grøn omstilling

Knap hver tredje boligejer, der har udnyttet Boligjobordningen, har brugt fradraget til at energirenovere boligen. I 2013 svarede det til ca. 11.500 husstande. Og i et land, hvor ca. 40% af energiforbruget går til opvarmning og nedkøling af boliger, er det ret væsentligt, hvis SF og Regeringen skal i mål med sine egne klimamålsætninger. Både i forhold til at reducere CO2-udslippet og øge energieffektiviteten. Alt sammen uden at sætte en kæp i det opsving Regeringen har lagt ind i sine (optimistiske) regnestykker for de kommende år.

Men modeller fra Videncenter for Energibesparelser viser, at energirenovering kan være en meget kort vej til at opnå meget store forbedringer af Danmarks energieffektivitet. Således kan relativt simple forbedringer, eksempelvis nye vinduer, hulmursisolering eller loftsisolering, reducere energiforbruget med op til 50% i et typisk enfamilieshus. Men det er ikke gratis, og for mange familier er energirenovering ikke en topprioritet, når et sparsomt oveskud skal bruges.

Det må dog ikke forveksles med at husejerne ikke vil energirenovere. Men i modsætning til, hvad Regeringen for tiden er i gang med, med Bedrebolig-ordningen, handler det ikke om rådgivning. Men om kontante fordele. En Concito-undersøgelse fra 2012 viser at 29% danskerne anser økonomiske incitamenter som det mest afgørende for, om de kom til at energirenovere. Tilsvarende er det kun lidt mere end 10%, der ikke klimarenoverer, fordi de ikke ved nok om det. Tilsvarende resultater har Danske Byggecentre for nyligt fået i en større undersøgelse blandt dets medlemmer.

”Hos Danske Byggecentre har vi arbejdet med energirenovering i næsten 10 år. Gang på gang melder vores medlemmer tilbage, at det er svært at få danskerne til at investere i energirenovering, fordi det virker for dyrt. Men Boligjobordningen har vist, at blot der er - selv et mindre – økonomisk incitament, vil danskerne rigtig gerne energirenovere. Det kan derfor være paradoksalt, at det netop er oplysning, regeringen nu kaster penge efter med landsdækkende tv- og internetreklamer for Bedrebolig-ordningen, der kun har fokus på rådgivning,” siger Palle Thomsen.

Danske Byggecentre anbefaler derfor, at SF ser bort fra regeringens indædte kamp mod ordningen og gør bevarelse til en prioritet, når de to parter mødes hos Bjarne Corydon

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062