23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BNS skal give tilbud på Politigården i København

B. Nygaard Sørensen A/S er blevet prækvalificeret som tilbudsgiver på den gennemgribende renovering af Politigården i midten af København.

Bygningen er opført til Politiet i årene 1918-1924 og er tegnet af Hack Kampmann. Bygningen blev fredet i 1995.

Som en del af den vanskelige øvelse at energioptimere en ældre, fredet bygning som Politigården isættes energiglas, forsatsrammer tætnes bedre og vinduesbrystninger isoleres. Samtidig isoleres varmerør og bygningens varmeanlæg opgraderes.

Af energimæssige tiltag der skal gennemføres kan nævnes, at der monteres bevægelsesfølere på eksisterende belysning og nye lavenergilyskilder ligesom der opsættes solafskærmning og strømspareskinner.

Genopretnings- og vedligeholdelsesprojektet består i en udvendig istandsættelse af sokkel, maling af vinduer indvendigt og udvendigt, indvendig genopretning af gulve, vægge og lofter m.v. Desuden udskiftes varmesystemet samt afløbs- og vandinstallationer.


Læs mere om B. Nygaard Sørensen A/S her.

Kontakt B. Nygaard Sørensen A/S på mail her.

Pihl & Søn A/S
Mårkærvej 2C
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38030582

Send til en kollega

0.063