Kom stigende energiudgifter i møde med isolering
Stigende energiafgifter er en god anledning til at kigge på isoleringen af boligen. Der er nemlig mange penge at spare, hvis man vælger at efterisolere sit hus.
Energiudgifter er endnu engang blevet højaktuelle, fordi Folketinget i slutningen af januar vedtog en lov, som medfører en prisstigning i varmeregningen hos alle forbrugere på mellem 800 og 1000 kroner om året. Alt afhængig af energikilden.
Prisstigningerne kan dog imødekommes, og overgås, hvis man vælger at efterisolere sin bolig. Ligesom Henrik Linde. Sammen med sin bror overtog Henrik Linde i sommeren 2011 et sommerhus i Gilleleje. Huset ligger lige ned til vandet, men trænger til en overhaling.
Siden da har sommerhuset fået nyt gulv med 200 mm isolering, og næste skridt er, at gulv, væg og loftsisoleringen skal udskiftes. Til den opgave har Henrik valgt at bruge ROCKWOOL FLEXIBATTS.Hvis planerne forløber som de skal, så er renoveringerne udført til påske.
Vil ikke fyre for gråspurvene
Henrik Linde tænker først og fremmest på komforten, når han vælger at isolere med ROCKWOOL. Men samtidigt er han ikke blind for de økonomiske fordele.
”Så kan man have varme på, uden at det ryger ud gennem væggen. Så fyrer vi for os selv, og ikke for gråspurvene,” siger Henrik Linde.
Han råder andre, som overvejer at isolere, til at komme igang i en fart. Bare de lige husker at læse op på lektien, inden de kaster sig ud i at isolere til den store guldmedajle.
”Få læst nogle af de mange brochurer, så man ikke kvajer sig og laver noget forkert. En Fritidshåndværker som mig bruger selvfølgelig Den Lille Lune fra ROCKWOOL. Her kan man finde forskellige anbefalinger, og lære mere om, hvordan de forskellige konstruktioner er opbygget,” siger Henrik Linde.
Forsyningssikkerhedsafgift giver stigende priser
Det giver god mening, at gøre som Henrik Linde. Folketinget vedtog 30. januar 2013 et lovforslag vedrørende forsyningssikkerhedsafgiften, hvilket betyder en stigning i energiafgifterne på brændsler som fjernvarme, affaldsvarme, olie, naturgas, kul m.m. Stigningen trådte i kraft den 1. februar.
Revisions- og rådgivningsfirmaet PwC har beregnet, at afgiften vil betyde øgede udgifter på 900 kroner for et olieopvarmet parcelhus på 125 kvaddratmeter. Hvis parcelhuset opvames med naturgas, så er prisstigningen på omkring 880 kroner om året.
Det er dog fjernvarmekunderne, som vil få den største prisstigning. Dansk Fjernvarme har beregnet, at pristigningen her vil være på cirka 1000 kroner årligt.
Så meget kan du spare:En husejer, som bruger naturgas, vælger at isolerer sit loft for cirka 16.000 kroner. Vedkommende låner de 16.000 kroner i banken med en løbetid på fem år. Renten er på syv procent. Det giver en besparelse på 1600 kroner årligt i de fem år, hvor der betales af på lånet. Efter de fem år er besparelsen på cirka 5000 kroner om året