23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pålidelige amine blush-test

Er din overflade klar til lakering?

Fænomenet ”amine blush" opstår ved at der dannes carbamater på belagte overflader. Det sker når aminer på overfladen reagerer med luftens CO2. I nogle tilfælde kan ”amine blush” ses som en olieret hinde på overfladen, men ofte er det usynligt for det blotte øje.
”Amine blush” giver især problemer i flerlagssystemer da det ødelægger vedhæftningen mellem lagene. Det vil sige at man er nødt til at behandle overfladen før der kan påføres et nyt lag oven på det gamle. Det er derfor vigtigt at kontrollere for ”amine blush” når man undersøger om en aminhærdet epoxybelægning kan males.

Ældre testmetoder har været baseret på at man via ændringer i pH-værdierne på overfladen kunne konstatere tilstedeværelsen af ”amine blush”. Det har dog vist sig at være en upålidelig metode som kan give fejlagtige resultater i såvel positiv som negativ retning. Det skyldes at forureningskilder såsom syreregn påvirker overfladens pH-værdier. De falske testresultater er en ulempe som kan give betydelige – og unødvendige – omkostninger til lakering.

Strenometer er derfor glade for at kunne præsentere to nye amine blush-testsæt fra Elcometer Ltd. som hurtigt og sikkert identificerer ”amine blush” på belægningsoverflader.

Amine blush-testsættene fås i to versioner: Swab-test model 139A som er ideel til analyse på stedet, og chip-test model 139C som gør det muligt at sende malingsspåner eller prøver af små afskrabninger enten til en tredjepart eller til laboratoriet for yderligere analyse.

En lang række empiriske forsøg har vist at de nye amine blush-test model 139A+C er fuldt pålidelige. Det skyldes at der anvendes kemi til at teste specifikt for carbamater, og at koncentrationsniveauet oven i købet kan vurderes ved hjælp af et kolorimeter. Dermed undgår man ukorrekte testresultater.

Testene er meget simple at udføre. Med swab-test model 139A bruger man en vatpind til at pensle overfladen. Vatpinden stikkes herefter ned i en kontrolvæske. Med chip-test model 139C kommer man malingsspåner (chips) eller små afskrabninger i kontrolvæsken. I begge tilfælde holdes kontrolvæsken op mod en standard. Skifter testopløsningen farve, er der ”amine blush” på overfladen.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717

Kontaktperson

MS
Mads Strenov
Direktør
ms@strenov.dk

Send til en kollega

0.11