JDC Cutter
Anerkendt industristandard til udskæring af prøver til materialetest
Når man skal teste folier, papir og anden form for emballage, har man ofte brug for prøver i bestemte størrelser. Udskæringen af disse prøver foregår tit ved hjælp af saks og kniv, men nogle test og visse materialer kræver, at prøven udskæres meget præcist og uden flossede kanter. Dette kan være svært at opnå ”i hånden”. Og helt galt bliver det, hvis man også skal lave mange test – her kan man ofte slet ikke følge med.
Strenometer ApS er derfor glade for at kunne præsentere den nye JCD Cutter, der er globalt anerkendt som industristandard til udskæring af prøver til materialetest af papir, pap, metalfolie, fiberdug, film, væv og en lang række andre materialer.
JCD Cutter er et af få apparater, der også kan skære meget bløde materialer uden at flosse eller trække.
JCD Cutter udskærer teststrimler til en præcis bredde parallelt over hele længden. Apparatet har en dobbeltkniv for oven samt en præcisionssleben bundkniv, der skærer prøven fra begge sider på en gang, og derved sikrer et rent, nøjagtigt snit hver gang. Begge knive er lavet af specielt værtøjsstål, der er specialhærdet ved skiftevis kolde og varme temperaturpåvirkninger, hvilket forøger holdbarheden.
JCD Cutter er et robust apparat, som kan holde i mange år. Der tilbydes en vedligeholdelsesservice, hvor dobbeltkniven slibes, og bunkniven udskiftes. Dermed får man et apparat retur, der er som nyt, men til den halve pris.
JCD Cutter er et let, bærbart apparat, men hvis man ønsker øget stabilitet, kan det fastgøres til en støbejernsfod. Der fås også beskyttelsesskjolde, som sammen med foden forbedrer sikkerheden yderligere.